Pansermaller i akvariet

Pansermaller, som med videnskabeligt navn hedder Corydoras, er en stor gruppe små fisk fra Sydamerika. De har ikke skæl, men er dækket af knoglepladser, som giver dem deres danske navn. De fleste er fra tre til syv centimeter lange, og der findes mange arter i mange mønstre og farver.

De lever på bunden, hvor de graver rundt i bunden efter mad med deres følsomme skægtråde. De er rolige, fredelige og gode til at samarbejde med andre fisk. Derfor er de populære i selskabsakvarier, og mange begyndere vælger dem som deres første bundfisk.

De har også en særlig egenskab: De kan lufte sig ved at svømme op til overfladen, sluge luft og trække ned igen. Det er normalt og et tegn på, at de er friske. Gør de det meget ofte, kan det dog være et tegn på for lidt ilt i vandet.

Pansermaller er flokdyr. En enkelt pansermalle bliver stresset, gemmer sig og spiser dårligt. De har det bedst i en gruppe på mindst fem til seks stykker af samme art, og jo flere, jo bedre, hvis der er plads. I en gruppe er de mere aktive, de er mere trygge, og du kan se deres sociale adfærd.

Tænk på pladsen, når du vælger antal. En lille gruppe af små arter kan stå i et mindre kar, mens større arter har brug for mere plads. Se, hvor stort karret skal være, i guiden til størrelsen på det første akvarie.

Hold dig til én art ad gangen, eller til arter, der ligner hinanden. De små arter blander sig ofte med hinanden, og det er ikke altid ønskeligt.

Det vigtigste for pansermaller er bunden. De graver med deres skægtråde, og hvis bunden er skarp eller grov, kan trådene slides ned og blive betændte. Det kan give infektioner og gøre, at fiskene ikke kan finde føde.

Vælg derfor sand eller fint, afrundet grus. Sand er det bedste, fordi det er blødt og lader fiskene grave uden at komme til skade. Grus med skarpe kanter og grov sten bør undgås. Læs om forskellen i guiden til grus, sand og næringsbund.

Hold bunden ren. En bund, der er fuld af affald, kan rådne og give bakterier, som skader skægtrådene. Brug en bundsuger ved vandskift, og skift vand jævnligt, som beskrevet i guiden til vandskift.

De fleste pansermaller klarer sig i almindeligt vand fra hanen, hvis det er behandlet og stabilt. De fleste arter trives omkring 22 til 26 grader, mens nogle få, som den marmorerede pansermalle, kan klare lidt køligere vand. Tjek altid den art, du vælger.

Ligesom andre fisk er de følsomme over for ammoniak og nitrit. Karret skal være kørt ind, før de kommer i, og vandet skal holdes rent. Test vandet jævnligt, som beskrevet i guiden til vandtest.

Pansermaller bryder sig ikke om kraftig strøm. Giv dem et roligt område, hvor de kan hvile sig. Et let ruffel i overfladen er fint, og de kan godt lide, at vandet er iltrigt.

Pansermaller finder føde på bunden, og de kommer ofte for sent til maden, der flyder. Give dem derfor foder, der synker: tabletter, granulat eller frosne myggelarver. Smid foderet ind, når lyset er tændt, og sørg for, at de får noget, før de andre fisk har spist det hele.

De er altædende og tager gerne imod både plantebaseret og animalsk føde. Variér kosten, og giv ikke for meget. Nogle fodrer dem om aftenen, når de er mest aktive. Se guiden til foder til akvariefisk for flere råd.

Husk, at pansermaller ikke er rengøringshold. De lever ikke af rester, og de overlever ikke på det, de andre fisk ikke spiser. De skal fodres aktivt.

Giv pansermallerne huler, rødder og planter at gemme sig i. De er mest trygge, når de har steder at trække sig tilbage til. En rod med huler og nogle planter i forgrunden er ofte nok. Se guiden til rødder og sten.

Undgå skarpe sten og dekoration med små huller, hvor fiskene kan sætte sig fast. Hold lyset dæmpet i en del af karret. Flydeplanter kan hjælpe med at skabe skygge.

Et låg er en god idé, selvom pansermaller ikke springer så ofte som andre fisk. Nogle gange sker det, hvis de bliver forskrækket.

Der findes mere end hundrede arter af pansermaller, og de varierer meget. Dværgpansermallen er kun omkring to til tre centimeter og svømmer ofte i midtvandet. Pandamallen er sort og hvid og omkring fem centimeter. Den marmorerede pansermalle bliver omkring syv centimeter og er en af de mest almindelige i butikkerne, fordi den er robust.

Størrelsen afgør, hvor stort et kar der skal til. Små arter kan holdes i mindre kar, mens større arter har brug for mere plads og en større gruppe. Spørg butikken om den præcise art, og læs om dens krav, før du køber. Nogle arter kræver varmere vand end andre.

Undgå at blande mange forskellige arter i et lille kar. Hver art har sine behov, og de skal helst have en gruppe af deres egen slags.

Raske pansermaller er aktive og nysgerrige og har hele skægtråde og rene finner. Er skægtrådene korte eller røde, kan bunden være for skarp, eller vandet for dårligt. Hvide eller røde pletter på kroppen kan være tegn på infektion. Fisk, der sidder stille og gisper, kan mangle ilt.

Pansermaller er følsomme over for visse typer medicin, især dem med kobber og nogle stærke kemikalier. Læs altid, om en medicin er egnet til dem, og dosér varsomt, hvis der er behov. Start med at teste vandet og skifte en del af det. Se guiden til syge fisk.

Nye pansermaller bør i karantæne, som du kan læse om i guiden til karantæne. Det forebygger, at du får sygdom med ind i et stabilt akvarie.

Pansermaller er mest aktive, når de føler sig trygge. En gruppe, der svømmer rundt sammen, graver og undersøger bunden, har det godt. Hvis de gemmer sig hele tiden, kan det være et tegn på, at der er for få, at de er stressede, eller at lyset er for kraftigt.

De sover ofte om dagen og er mest aktive om aftenen. Det er helt normalt. De ligger nogle gange helt stille på bunden, og det kan se ud, som om de er døde. Rør dem forsigtigt, og se, om de reagerer. Det gør de som regel.

Nogle arter kan lave små lyde, når de bliver forstyrret. Det er normalt. Hvis de pludselig ligger med åbne gæller eller gisper, kan der være noget galt med vandet. Test vandet, og skift en del af det.

Pansermaller kan blive mange år gamle, hvis de passes godt. Mange lever fem til ti år, og nogle endnu længere. Det er derfor en god idé at planlægge langsigtet, når du vælger dem.

Køb flere pansermaller samtidig, så gruppen er stor nok fra start. Se på dem i butikken, og vælg fisk med hele skægtråde, klare øjne og uden hvide pletter. Spørg, hvor de kommer fra, og om de er opdrættede. Vildfangede fisk er ofte mere sårbare end opdrættede.

Giv dem tid til at vænne sig til dit vand, og læg dem i karantæne, hvis du har andre fisk. De er følsomme over for medicin, så det er bedst at undgå at skulle behandle dem. Se guiden til karantæne.

Fodr dem de første dage med små mængder, og kig efter, om de spiser. Nogle er sky i starten, men bliver mere dristige, når de har vænnet sig til karret og gruppen. Hold lyset dæmpet, og giv dem skjul, så de føler sig trygge.

Pansermaller er fredelige og passer sammen med de fleste rolige fisk, fx små tetraer, guppyer og platyer. Undgå store, aggressive fisk, som kan stresse eller æde dem. Rejer er ofte sikre, hvis du bruger de små arter, men yngel er sårbare.

Husk også at tilpasse temperatur og vand, så alle fisk trives. Se guiden til fisk, der passer sammen for en oversigt.