Syge fisk: tegn og førstehjælp

De første tegn på sygdom er sjældent pletter eller sår, men en ændring i adfærd. Lær fiskene at kende, mens de er raske, så du lægger mærke til, når noget er anderledes. Her er tegnene, du skal kigge efter:

• Fisken gemmer sig eller står stille i et hjørne, mens den normalt svømmer rundt.
• Hurtig vejrtrækning eller fisk, der hænger ved overfladen og snapper efter luft.
• Appetitløshed. Fisken viser ikke interesse for foder.
• Klemte finner, som holdes tæt ind til kroppen.
• Hvide prikker på krop og finner, der ligner salt.
• Tråde eller en hvid belægning, der ligner bomuld.
• Fisken gnider sig mod sten eller grus.
• Opsvulmet mave eller skæl, der stritter ud.
• Frynsede finner eller røde pletter.

Ét tegn alene er ikke nødvendigvis alvorligt. Se på, om flere fisk viser det samme. Hvis hele besætningen virker sløj, er det næsten altid vandet.

Inden du tænker på sygdom eller medicin, skal du teste vandet. Ammoniak og nitrit skal være nul, og nitrat bør være under cirka 40 mg/l. Måler du ammoniak eller nitrit, har fiskene gifte i gællerne, og symptomerne ligner dem fra mange sygdomme. Læs om kredsløbet i guiden til kvælstofkredsløbet.

Kontroller også temperaturen. Et varmelegeme, der er gået i stykker, eller en hedebølge, kan sætte fiskene under pres. Se guiden til temperatur.

Hvis testen viser problemer:

1. Skift 30 til 50 procent af vandet med vand, der er klargjort med vandbehandling.
2. Fodr slet ikke eller meget lidt i et par dage.
3. Gentag vandskiftet dagen efter, hvis værdierne ikke er nul.
4. Test igen og igen, til de er nul.

Mange fisk bliver raske af sig selv, når vandet er i orden, og slet ikke har brug for medicin. Hvordan du skifter vand, står i guiden til vandskift.

Hvis kun en enkelt fisk er syg, kan du flytte den til et lille ekstra kar, så sygdommen ikke breder sig, og du kan behandle fisken uden at påvirke hele karret. Et sygekar behøver ikke være stort: Et lille kar med filter, varmelegeme og et skjul er nok. Brug vand fra hovedkarret, så fisken ikke får et chok.

En boks, der hænger i karret, deler vand med de andre fisk. Den er derfor ikke en karantæne, men den er nyttig til at skille en fisk ud, så den får fred, eller så du kan holde øje med den. Hvis du kun har den ene mulighed, er den bedre end ingenting.

Brug aldrig det samme net til syge og raske fisk uden at rense det. Sygdomme kan flyttes med redskaber. Skyl nettet grundigt eller hold et til sygekarret.

1. Sæt kar op. Et lille kar med filter, varmelegeme og et skjul. Fyld det med vand fra hovedkarret, så temperatur og vandværdier er de samme.
2. Flyt fisken forsigtigt. Brug et net og undgå at stresse den mere end nødvendigt. Kig efter symptomer.
3. Test vandet dagligt. Et lille kar kan hurtigt få ammoniak. Skift en del af vandet hver dag, hvis det er nødvendigt.
4. Behandl, hvis du ved hvad det er. Følg anvisningen nøjagtigt, og tag aktivt kul ud af filteret.
5. Vent med at flytte tilbage. Fisken skal være frisk i mindst en uge, før den flyttes til hovedkarret.

Husk, at du ikke bør flytte en syg fisk, hvis den er så svag, at flytningen kan slå den ihjel. I så fald er det bedre at sætte en boks i hovedkarret og forbedre vandet.

Hvide prikker

Små hvide prikker på hud og finner, som ligner salt. Det er en parasit, der trives, når fisk er stressede, eller temperaturen svinger. Sygdommen smitter hurtigt. Kontakt en dyrehandler, der kan anbefale en behandling til hele karret.

Svampeangreb

Bomuldsagtige tråde på sår eller finner. Det opstår ofte efter skader. Rens vandet, og få råd om behandling i en dyrehandel.

Finneråd

Finnerne ser frynsede ud og bliver kortere. Årsagen er ofte dårligt vand eller finneskader. Forbedr vandet og skift ofte.

Oppustet mave og skæl, der stritter

Kan være tegn på alvorlig sygdom eller forstoppelse. Hold fisken under opsyn, og få råd.

Parasitter og orme

Kan gnave sig ind i hud eller gæller. Fisken gnider sig og tager på i vægt. Behandling kræver ofte specifik medicin.

Det er vigtigt ikke at gætte. Mange sygdomme ligner hinanden, og forkert medicin kan skade både fisk, planter og filterbakterier.

Medicin skal ikke være første trin, men sidste. Brug den kun, hvis du ved, hvad fisken fejler. Følg doseringen på flasken nøjagtigt og læs, om det er sikkert i et kar med planter og snegle. Mange midler dræber filterbakterier, så du skal teste vandet hver dag under behandlingen. Aktivt kul i filteret fjerner medicin fra vandet og skal tages ud, mens du behandler.

Kontakt en dyrehandler eller en dyrlæge med erfaring i fisk, hvis du ikke ved, hvad der er galt, eller hvis flere fisk er syge. Tag gerne et billede af symptomerne med. De kan hjælpe dig med den rigtige behandling.

• Hold vandet stabilt. Regelmæssige vandskift og test er den bedste forsikring.
• Undgå overbesætning. Flere fisk giver mere stress og mere affald. Se guiden til fisk, der passer sammen.
• Giv rigtigt foder. Varieret kost giver stærke fisk. Se guiden til foder.
• Karantæne til nye fisk. Hold nyindkøbte fisk for sig selv i et par uger, før de kommer til de andre.
• Vælg arter, der passer sammen i temperatur og temperament.
• Undgå svingninger i temperatur og vandværdier.

Fisk, der er stressede, får svækket immunforsvar. Stress kommer af dårligt vand, for mange fisk, forkerte naboer, for lidt skjul, for meget støj og pludselige ændringer. Det bedste du kan gøre, er at skabe et roligt og stabilt miljø. Bank ikke på ruden, tænd og sluk ikke lyset med korte mellemrum, og flyt ikke rundt på pynten uden grund. Se guiden til indretning for råd om skjul.

Fjern fisken så hurtigt som muligt, så den ikke forurener vandet. Kig på den for tegn som sår, hvide pletter og tynde kroppe, og noter dem. Test vandet. Hvis det er den eneste fisk, og alt andet ser fint ud, behøver det ikke være alvorligt. Fisk dør af alderdom, af skader og af stress ved flytning. Hvis flere dør på kort tid, er det en alarm. Test vandet, skift en stor del, og hold øje med de andre.