Grus, sand eller næringsbund: hvilken bund?

Bunden er ikke kun noget at se på. Den er hjem for en stor del af akvariets bakterier, den giver planternes rødder fæste og næring, og den bestemmer, hvordan fisk, der lever nede ved bunden, har det. Pansermaller roder i underlaget for at finde mad, og dem, der har skægtråde, kan tage skade af skarpt grus. Valget kommer til at præge både udseende, vedligehold og planternes trivsel.

Et godt udgangspunkt er at tænke i tre spørgsmål: Hvilke fisk skal have det godt i bunden? Skal der være planter med rødder? Og hvor meget arbejde vil du lægge i vedligehold? Svarene peger næsten altid på én af tre løsninger.

Akvariegrus er den mest brugte bund. Det er små, runde eller skarpe sten på 2 til 5 mm, og der findes dem i naturfarver, sort og farvede udgaver. Fordelene er mange: Grus pakker sig ikke tæt, så vandet kan strømme gennem det og bringe ilt til bakterierne. Det er let at suge rent med en bundsuger. Og det har en bredde af størrelser, der passer til både planter og fisk.

Ulempen er, at grus ikke giver næring. Planter med rødder får ikke noget at tage fra, så de må gødes via vandet eller med tabletter. Skarpt grus kan skære i skægtråde, så vælg afrundet grus, hvis du har pansermaller.

Sort grus får farverne til at stå tydeligt frem, mens naturfarvet grus giver et mere roligt og naturligt udtryk. Vælg grus, der ikke ændrer vandets hårdhed og pH. Det står ofte på posen. Kalkholdigt grus gør vandet hårdere, hvilket ikke passer til alle fisk. Hvis du er i tvivl, kan du dryppe en smule eddike på en sten. Skummer det, indeholder den kalk.

Sand er skånsomt for bundfisk, og det ser naturligt ud. Pansermaller elsker det, fordi de kan rode og sigte uden at skade skægtrådene. Det er et godt valg, hvis dine fisk bor tæt ved bunden. Sand skal ligge i et tyndt lag, højst 2 til 3 cm. Er laget for tykt, kan der opstå iltfattige lommer, hvor der dannes dårlige gasser.

Sand pakker sig tæt og kræver, at du rører let i det en gang imellem. Det kan være svært at sætte planter i, og sand bliver let beskidt af foderrester, der ligger ovenpå. Til gengæld er det let at se, hvad der ligger på bunden.

En blanding af sand og grus er mulig, men den vil med tiden adskille sig. Brug sand, hvis du har bundfisk, og accepter lidt ekstra arbejde med rengøring.

Næringsbund er et lag, der gøder planternes rødder. Der er to hovedtyper:

• Næringsbund under grus. Et tyndt lag nederst, som dækkes med almindeligt grus. Det giver rødderne næring i lang tid, og du kan bruge din foretrukne grus oven på. Se guiden til levende planter.
• Aktiv plantebund. En jord, der bruges som hele bunden. Den giver næring og holder vandet blødt og let surt. Den er god til planteakvarier med mange planter, men den afgiver ammoniak de første uger og kræver tålmodighed.

Næringsbund er ikke nødvendig for alle planter. Planter som anubias og javabregne sidder på rødder eller sten og tager næring fra vandet. Men crypter, sværdplanter og planter, der dækker bunden, trives bedre med næring i bunden.

Husk at næringsbund kan frigive næring til vandet og give alger i den første tid. Det er normalt, hvis du skifter vand ofte. Læs mere i guiden til alger.

Et lag på 3 til 5 cm er et godt udgangspunkt. Til et kar på 60 x 30 cm betyder det cirka 10 kg grus, afhængigt af hvor tykt du lægger det. Lav bunden en smule højere bagest end foran, så bunden skråner ind mod ruden. Det giver dybde og får snavs til at samle sig foran, hvor det er nemt at suge væk.

Næringsbund lægger du nederst, i et lag på 1 til 2 cm, og dækker med grus. Aktiv plantebund bruges alene og lægges i et lag på 3 til 5 cm i små kar. Følg altid producentens anvisning.

Husk at tage højde for vægten. Grus er tungt, og 10 kg hører med, når du beregner, hvad møblet skal bære. Se guiden til akvariets størrelse.

1. Skyl grus og sand grundigt i en spand, til vandet er klart. Brug aldrig sæbe. Skyl i små portioner, så du kan se, hvornår det er rent.
2. Læg næringsbund nederst, hvis du bruger det, og dæk det med grus.
3. Form bunden med en lille skråning ned mod ruden.
4. Placer sten og rødder, inden du fylder vand i. Sørg for, at store sten står på glasset, ikke på bunden af gruset. Så graver fisk dem ikke ud.
5. Fyld vand i forsigtigt, hæld det på en tallerken eller en pose, så bunden ikke hvirvles op.

Hele forløbet fra tomt kar til fisk kan du følge i guiden til opsætning.

Bunden samler foderrester, planterester og afføring. Det skal fjernes jævnligt, ellers rådner det og giver dårligt vand og alger. Brug en bundsuger ved hvert vandskift. Tag en halv del af bunden ad gangen, så bakterierne i resten bliver på plads.

I grus kan du stikke sugeren ned i gruset, så slammet suges op, og gruset falder tilbage. I sand skal du holde sugeren lige over overfladen, ellers suges sandet med. I planteakvarier med næringsbund skal du være forsigtig, så du ikke graver i næringslaget. Her er det nok at suge overfladen.

Hvis bunden bliver mørk og lugter af svovl, er der iltfattige lommer. Rør forsigtigt i bunden, og skift vand. Tynde lag og planter med rødder, der holder bunden åben, hjælper. Se også guiden til rengøring af filteret for samme tankegang.

• Almindeligt selskabskar med få planter: Rundt grus i en farve, du kan lide.
• Kar med pansermaller: Sand eller meget fint, afrundet grus.
• Kar med mange planter: Næringsbund under grus, eller aktiv plantebund.
• Kar med meget farvestrålende fisk: Sort grus får farverne til at stå frem.

Kan du ikke beslutte dig, så vælg grus. Det er det nemmeste at arbejde med, og det kan altid suppleres med næringstabletter senere.

• For tyk sandbund. Giver iltfattige lommer. Hold laget tyndt, og rør i det.
• Uskyllet grus. Giver gråt vand i dage. Skyl i spand, til vandet er klart.
• Kalkholdig sten i blødt vand. Hæver hårdhed og pH. Tjek med eddike.