Snegle i akvariet

Ingen køber snegle med vilje og får et problem. Det sker, fordi små snegle og æg følger med planter fra butikken eller fra en ven. Æggene sidder som små geléklumper på blade, sten og dekoration og klækker, når de kommer i varmt vand. Pludselig er der snegle i akvariet, uden at du har sat dem ud.

Det er helt normalt, og i de fleste tilfælde er sneglene ikke farlige. De æder rester og døde plantedele og holder bunden ren. Men en bestand, der vokser, kan blive til en plage.

Blæresnegle

Små, lysebrune snegle med en spids, tyndskallet kappe. De er hurtige og formerer sig kraftigt. De sidder tit i overfladen og på glas. De er ikke skadelige, men de kan blive mange.

Posthornssnegle

Fladsnoede snegle med en spiral, der ligner et posthorn. De er brunlige eller røde. De æder mest affald og alger, og de formerer sig i takt med fødemængden.

Trumpetsnegle

Aflange, spiralformede snegle, som graver sig ned i bunden om dagen og kommer frem om aftenen. De er nyttige, fordi de vender grus og forhindrer, at bunden bliver kompakt. De kan også blive mange.

Nerit-snegle

Smukke, mønstrede snegle, som mange køber med vilje. De æder alger meget effektivt. De lægger små, hvide æg på glas og dekoration, men æggene klækkes ikke i ferskvand, så de bliver ikke en plage. Karret skal have låg, for de kan kravle ud.

Ikke alle, der hedder snegle, er harmløse. Æblesnegle er store og kan æde planter. De hører ikke til i planteakvarier.

Sneglene formerer sig efter, hvor meget der er at spise. Er der masser af foderrester, døde blade og rester på bunden, vokser bestanden. En bestand, der pludselig eksploderer, er næsten altid et tegn på overfodring eller dårlig oprydning. Sneglene er symptomet, ikke årsagen.

Rettelsen er derfor ikke at fjerne sneglene, men at fjerne maden:

• Fodr mindre. Giv kun, hvad fiskene kan spise på et par minutter.
• Fjern foderrester med en slange eller bundsuger ved vandskift.
• Fjern døde blade og rådnende plantedele.
• Skift vand regelmæssigt, og rens bunden. Se guiden til vandskift.

Overfodring giver også alger og grumset vand, så du løser flere ting på én gang. Se guiden til foder for, hvor meget fisk faktisk har brug for.

1. Saml dem op. Læg et stykke agurk eller en blanchet salatblad i akvariet om aftenen. Sneglene samler sig på det, og du kan fjerne det om morgenen med sneglene på.
2. Fang dem i en fælde. Der findes små sneglefælder, hvor sneglene kravler ind efter foder og ikke kan komme ud igen.
3. Plukke dem af. Tag de snegle, du kan se på glas og planter, med fingrene eller en skraber, hver gang du alligevel er ved akvariet.
4. Brug snegleædende snegle eller fisk. Se nedenfor.
5. Rens nye planter. Skyl blade og stængler, og fjern æg, inden planterne kommer i akvariet.

Undgå kemiske snegledræbere. De indeholder ofte kobber, som er giftigt for rejer og andre hvirvelløse dyr og kan skade dine fisk. Når sneglene dør, rådner de, og vandet bliver ofte endnu mere belastet. Hvis du har rejer, læs guiden til rejer.

Rovsnegle, fx Clea helena, spiser andre snegle. De er et effektivt middel, men de formerer sig langsomt, og de skal have snegle at spise. Når der ikke er flere snegle, sulter de. De er derfor et målrettet valg til dem, der har en stor bestand.

Visse fisk spiser også snegle. Nogle bundfisk i smerle-familien (på engelsk loaches) æder unge snegle og æg, men de passer ikke ind i alle akvarier, og nogle bliver store og skal stå i en gruppe. Tjek artens krav, før du vælger, så du ikke løser et lille problem med et større. Se guiden til fisk, der passer sammen.

Selvom sneglene kan blive mange, gør de også gavn. De æder rester af foder, døde blade og alger og holder akvariet renere. Trumpetsneglene blander bunden og forhindrer, at der opstår iltfattige lommer. Nerit-sneglene er blandt de bedste algeædere.

En lille bestand er et tegn på, at akvariet har rigeligt med føde, men ikke for meget. Er du i tvivl, så lad dem være, og hold øje med mængden. Bliver de for mange, har du et signal om at skære ned på foderet.

Mange tror, at snegle ødelægger planter. De fleste almindelige snegle, som blæresnegle og posthornssnegle, æder ikke sunde blade, men gnasker på rådnende blade og alger. Når der er huller i bladene, var bladet ofte allerede svækket af mangel på næring eller lys. Sneglene kommer bare først til det, der er ved at gå i opløsning.

Undtagelsen er store æblesnegle, som kan gnave på planterne og dække dem med æg. Hvis du har dem, skal du vælge robuste planter, og de er ikke til et pænt planteakvarie. Hvis du har en bestand, der æder sunde planter, kan det også være et tegn på, at der ikke er andet at spise.

Vil du have det bedste ud af begge verdener, så vælg planter med hårde blade som anubias og javabregne. Se guiden til javamos, anubias og javabregne. De fleste snegle ignorerer dem.

Hvis du vil have færre snegle, så følg en enkel plan. Første trin er at stoppe tilførslen: Skyl nye planter, og kig efter æg, før de kommer i akvariet. Andet trin er at fjerne maden: Fodr mindre, og fjern rester. Tredje trin er at fjerne sneglene manuelt eller med fælder, mens du venter på, at bestanden falder.

Det tager typisk et par uger, før du ser en forskel. Gennemfør planen konsekvent, og skift ikke metode undervejs. Vil du have en hurtig løsning med kemi, så husk, at du risikerer at skade fisk og rejer og belaste vandet. Det er ikke det værd.

Hvis sneglene ikke generer dig, så lad dem være. En lille bestand er en del af akvariets liv, og de er nyttige oprydningsfolk.

Snegle og rejer kan fint bo sammen. De har forskellige opgaver og forstyrrer ikke hinanden. Sneglene æder rester, og rejerne æder biofilm og små rester. Sammen holder de akvariet rent. Vælg bare ikke rovsnegle, hvis du holder rejer, da de kan gå efter små rejer.

Fisk og snegle går som regel fint sammen. Enkelte fisk, som kuglefisk og nogle store ciklider, spiser snegle, og det kan være en fordel eller et problem, afhængigt af, hvad du ønsker. Sørg for, at fiskene er egnede til de øvrige beboere. Se guiden til fisk, der passer sammen.

Husk at medicin og kemi ofte rammer snegle og rejer hårdere end fisk. Brug et sygekar, hvis du skal medicinere, så de andre dyr ikke tager skade.

Når du har et nyt akvarie, så vent med at tilføre snegle og rejer, til karret er kørt ind og stabilt. De er følsomme over for ustabilt vand.

Vil du have snegle med vilje, så er nerit-snegle det sikre valg. De æder alger, og de formerer sig ikke i ferskvand, så du får ikke en eksplosion. De findes i mange mønstre, som tigerstriber og prikker. Køb dem hos en dyrehandler, og vænn dem langsomt til vandet.

Trumpetsnegle kan også være nyttige, hvis du vil have bunden luftet, men de formerer sig hurtigt. Vælg kun dem, hvis du har rutine i at holde bestanden nede. Æblesnegle er flotte og store, men hører til i akvarier uden fine planter.

Husk, at snegle ikke er rene sneglefarmer. De har brug for føde, kalk og ro. Giv dem lidt grønt, som en skive agurk eller blancheret salat en gang imellem. Fjern resterne efter et døgn, så vandet ikke bliver belastet.

Snegle bygger deres hus af kalk. Er vandet meget blødt, kan sneglenes skal blive tynd og pittet. Hårdt vand med rigeligt kalk giver stærke huse. Se, hvordan du måler vandets hårdhed, i guiden til pH og hårdhed. Er skallen i dårlig stand, kan det skyldes for lidt kalk eller for lav pH.