Levende planter er ikke bare pynt. De optager næringsstoffer, konkurrerer med alger og giver fiskene skjul - og de rigtige begynderplanter gror næsten uanset hvad. Her er dem, du skal starte med.
Mange begyndere holder sig fra levende planter, fordi de tror, det kræver CO2-anlæg, kraftigt lys og grønne fingre. Det gør de kræsne arter, men der findes en håndfuld hårdføre planter, der trives i et almindeligt begynderakvarie helt uden ekstraudstyr. De gør akvariet både smukkere og mere stabilt.
Hvorfor levende planter er en fordel
Planter optager ammoniak og nitrat direkte fra vandet og hjælper dermed kvælstofkredsløbet. De konkurrerer med alger om næring og lys, så et velbeplantet akvarie har typisk færre algeproblemer. De tilfører ilt om dagen, og de giver fiskene skjul og tryghed, hvilket mindsker stress. Endelig ser et frodigt, grønt akvarie langt mere levende ud end plastikplanter. Kort sagt: levende planter arbejder for dig.
De bedste begynderplanter
Anubias
Anubias er nærmest umulig at slå ihjel. Den har kraftige, mørkegrønne blade og vokser langsomt. Vigtigt: dens rodstok (rhizom) må ikke begraves i bunden, for så rådner den. Bind den i stedet fast til en sten eller rod med lidt fiskesnøre eller lim, indtil den selv får fat. Den klarer sig i svagt lys og uden CO2.
Javabregne
Javabregnen er lige så hårdfør og passes på samme måde: bind rodstokken til sten eller rødder, plant den ikke i bunden. Den danner smukke, gennemskinnelige blade og formerer sig af sig selv ved at sætte små planter på bladene, som du kan flytte.
Hornøreurt (hornwort)
Hornøreurt er en hurtigvoksende svæveplante, der ikke engang behøver at være plantet - den kan flyde frit. Den suger næring til sig i et forrygende tempo og er derfor fremragende til at holde alger nede i et nyt akvarie. Klip den bare til, når den bliver for lang.
Vandpest (elodea)
Vandpest er en klassisk, billig og robust stængelplante, der gror hurtigt i almindeligt lys. Den er god til at optage overskydende næring og iltforsyne vandet. Ligesom hornøreurt fungerer den som en slags naturlig algebremse i opstartsfasen.
Cryptocoryne
Cryptocoryne (crypter) er hårdføre rosetplanter til bunden, der fås i mange former og farver. De kan tabe blade lige efter plantning - det kaldes crypt-smelt - men skyder som regel nye fra rødderne. Giv dem lidt tid, og forstyr dem ikke for meget.
Lys, bund og næring
De nævnte planter klarer sig i et almindeligt akvarielys på 6-8 timer om dagen. Du behøver ikke CO2 til dem. Rosetplanter og stængelplanter i bunden trives bedst med et lag næringsgrus under det almindelige grus, mens anubias og javabregne får deres næring fra vandet. Bliver bladene blege, kan du tilføre lidt flydende plantegødning, men start forsigtigt - for meget næring uden nok lys giver alger. Vil du vide mere om lys og udstyr, så læs vores udstyrsguide.
Sådan planter du rigtigt
Plant, mens akvariet er halvt fyldt med vand, så planterne bliver siddende bedre. Brug en pincet til stængelplanter, og sæt dem enkeltvis nogle centimeter ned i bunden. Pas på ikke at begrave væksthjertet på rosetplanter - kun rødderne skal ned. Anubias og javabregne bindes til hardscape. Placer høje planter bagerst og lave forrest, så du bevarer udsynet. Fjern eventuel stenuldspotte og gummibånd fra butiksplanter, før du planter.
Almindelige planteproblemer
Bliver bladene gennemsigtige eller fulde af huller, mangler planten som regel næring eller lys. Får du pludselig alger på bladene, er der typisk for meget lys eller for lidt planter til at optage næringen - skru ned for lystiden, og tilføj flere hurtigtvoksende planter. Taber en nyplantet crypt alle blade, så vent tålmodigt; den kommer som regel igen. Husk, at planter, ligesom fisk, skal vænne sig til nyt vand og bruger et par uger på at komme i gang.
Planter og fisk spiller sammen
Et velbeplantet akvarie er ikke bare smukkere - det er også et sundere miljø for dine fisk. Planterne giver skjul til sky arter, ynglepladser og et mere stabilt vandmiljø. Kombinerer du hårdføre planter med hårdføre begynderfisk, har du opskriften på et akvarie, der nærmest passer sig selv.
Alger er ikke katastrofen, det ligner
Næsten alle nye planteakvarier får alger på et tidspunkt i de første måneder. Det er helt normalt og ikke tegn på, at du gør noget forkert - det er akvariet, der finder sin balance. De mest almindelige er brune kiselalger, som lægger sig som et støvlag på glas og planter i et nyt akvarie; de forsvinder som regel af sig selv, når akvariet modnes. Grønne trådalger og pletalger skyldes oftest for meget lys eller for meget næring i forhold til antallet af planter. Løsningen er sjældent kemi, men derimod kortere lystid, flere hurtigtvoksende planter og regelmæssige vandskift.
En håndfuld dyr kan også hjælpe med at holde alger nede. Snegle som blærehornsnegle og små rejer som amanorejer græsser villigt alger og foderrester og passer fint sammen med fredelige begynderfisk. De erstatter ikke god pasning, men de er en sjov og nyttig tilføjelse, når akvariet er kommet i gang. Undgå til gengæld at overreagere på lidt alger - et akvarie helt uden alger er nærmest kunstigt, og fiskene er ligeglade med et grønt skær hist og her.
Vedligehold af planterne
Planter passer ikke helt sig selv, selv de nemme. Hurtigtvoksende stængelplanter skal klippes ned, når de når overfladen, og de afklippede toppe kan plantes igen for at gøre bevoksningen tættere. Fjern gule og rådne blade løbende, så de ikke belaster vandet. Rosetplanter som crypter og anubias har sjældent brug for beskæring, men kan deles, når de bliver store. En gang imellem kan du give planterne lidt flydende gødning, hvis bladene bliver blege - men doser altid forsigtigt, for overskydende næring uden nok lys ender som algefoder.
Kombinér planter med fisk, der passer sammen
Ikke alle fisk og planter trives sammen. Nogle større fisk graver i bunden eller spiser bløde planter, mens hårdføre planter som anubias og javabregne med deres seje blade er svære at ødelægge. Til et typisk begynderakvarie med guppyer, platyer og små tetraer er stort set alle de nævnte planter et sikkert valg, for de små fisk lader planterne være i fred og nyder tværtimod skjulet imellem dem. Vil du senere holde fisk, der er kendt for at rode i bunden, så vælg planter, der bindes til sten og rødder, frem for skrøbelige bundplanter.
Så meget pynt gør levende planter
Ud over de praktiske fordele forvandler levende planter et akvarie fra et glaskar til et lille stykke natur. Et frodigt, grønt landskab med bølgende blade og fisk, der glider ind og ud mellem stænglerne, er noget helt andet end plastikplanter i farvet grus. Og fordi planterne vokser og forandrer sig, er akvariet aldrig helt det samme fra måned til måned. Det er en del af glæden: du passer et levende system, der udvikler sig, og som du selv former ved at beskære, flytte og supplere undervejs. Start småt med de hårdføre arter, og udvid, efterhånden som du får blod på tanden.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg bruge CO2-anlæg til planter?
Nej, ikke til begynderplanter. Anubias, javabregne, hornøreurt, vandpest og cryptocoryne trives fint i almindeligt lys uden CO2. CO2 er kun nødvendigt for kræsne, hurtigtvoksende planter.
Hvorfor rådner min anubias?
Sandsynligvis fordi du har plantet rodstokken (rhizomet) ned i bunden. Anubias og javabregne skal bindes til sten eller rødder, så rodstokken sidder frit i vandet.
Hjælper planter mod alger?
Ja. Hurtigtvoksende planter som hornøreurt og vandpest optager den næring, algerne ellers ville bruge. Et velbeplantet akvarie har typisk færre algeproblemer.
