pH og hårdhed i akvarievand

Når en akvarieforhandler spørger, hvad dit vands værdier er, mener han som regel tre ting: pH, GH og KH. De hænger sammen, men måler hver sit.

pH fortæller, om vandet er surt eller basisk. Skalaen går fra 0 til 14, og 7 er neutralt. Under 7 er vandet surt, over 7 er det basisk. Skalaen er logaritmisk, så pH 8 er ti gange mere basisk end pH 7. Derfor er selv små udsving større, end tallene ser ud til.

GH er den samlede hårdhed. Det er mængden af opløst kalk og magnesium i vandet. Den måles i Danmark oftest i °dH, tyske hårdhedsgrader. Fisk og planter bruger de stoffer til at bygge skæl, knogler og blade, så GH betyder noget for, hvilke arter der trives.

KH er karbonathårdheden, som også kaldes pufferevnen. Den fortæller, hvor godt vandet kan modstå, at pH falder. Et akvarie producerer hele tiden syre, blandt andet når bakterierne omsætter fiskenes affald, og KH er det, der tager imod. Når KH er brugt op, kan pH falde hurtigt.

Husk at pH er et øjebliksbillede, mens KH er en buffer. Det er derfor, du først og fremmest skal holde øje med KH, hvis du vil forstå, hvorfor pH skifter.

Det vand, du fylder i akvariet, er næsten altid hanevand. Dansk drikkevand kommer fra grundvand, og det er typisk kalkholdigt. Hårdheden varierer dog fra egn til egn, og den afhænger af den lokale undergrund. Dit vandværk oplyser som regel hårdheden på sin hjemmeside, og ellers kan du måle vandet selv med et testsæt.

Det er en fordel at kende tallene, før du vælger fisk. De fleste almindelige akvariefisk, der sælges som begynderfisk, er opdrættet i mange generationer og klarer sig fint i vand af middel til hård kvalitet. Det gælder fx de fisk, vi beskriver i guiden til nemme begynderfisk. Fisk fra bløde, sure vandløb i Sydamerika eller Sydøstasien er mere kræsne, og de vil leve længere, hvis vandet ligner det, de kommer fra.

Hanevand indeholder desuden klor eller kloramin hos nogle vandværker, og det skal fjernes med en vandbehandler, før vandet kommer i kassen. Se, hvordan det gøres, i guiden til vandskift.

Du kan måle pH, GH og KH på to måder. Teststrimler er hurtige: Du dypper en strimmel i vandet og sammenligner farverne med en skala. Dråbetest er mere præcise: Du tæller dråber i en prøve, til farven skifter, og antallet af dråber giver tallet. Forskellen på de to metoder er forklaret i guiden til vandtest.

Til pH og hårdhed er strimler som regel nok, så længe du bruger dem som en pejling og ikke som et laboratorieresultat. Skal du ind og justere noget, er en dråbetest bedre, fordi du kan se, om tallet flytter sig.

• Mål ved samme tid på dagen. pH svinger i løbet af døgnet, især i planteakvarier.
• Tag vandet midt i akvariet, ikke ved overfladen eller ved filterudløbet.
• Skriv tallene ned. Et enkelt tal siger lidt, en række af tal viser en tendens.
• Mål også kranvandet i en spand ved siden af. Så ved du, hvad akvariet starter fra.

Der findes ikke ét rigtigt tal, men der findes spænd, som de fleste fisk, der sælges til begyndere, kan leve i. En pH et sted mellem cirka 6,5 og 8 klarer de fleste fisk uden problemer. Fisk, der kommer fra bløde vande, vil have lavere værdier, mens levendefødende fisk som guppyer og platyer holder af lidt hårdere vand.

Det vigtigste er, at du kender de krav, din art har, og at du ikke ændrer værdierne hurtigt. Fisk kan godt leve i vand, der ligger lidt uden for det, de er vant til, hvis de får tid til at vænne sig til det. De kan ikke vænne sig til, at pH ændrer sig ét helt trin på en nat.

Hvis du er i tvivl, så vælg fisk, der passer til dit vand, i stedet for at ændre dit vand, så det passer til fiskene. Det er den enkleste og billigste vej, og det er langt mere stabilt. Læs om at kombinere fisk i guiden til fisk, der passer sammen.

Den hyppigste fejl hos nye akvarister er at forsøge at rette pH med kemi. Man måler 7,8, læser at fiskene gerne vil have 7, hælder pH-sænker i og ender med at have et akvarie, hvor tallet hopper op og ned. Det stresser fiskene meget mere end en pH, der ligger stille et lidt forkert sted.

Årsagen er pufferevnen. Når KH er høj, trækker vandet pH tilbage mod udgangspunktet, og du bruger mere og mere kemi uden at få effekt. Når KH er lav, kan en lille dosis pH-sænker få pH til at falde langt mere, end du havde tænkt dig.

Hvis dine fisk trives, spiser og opfører sig normalt, så lad vandet være. Skift vand regelmæssigt, så værdierne holder sig stabile, og ret kun noget, når du har en konkret grund og har målt over tid.

Hvornår skal du gøre noget?

• Når pH i flere uger falder støt, og KH er nede omkring få grader. Så er bufferen ved at være brugt op.
• Når du holder fisk, der kommer fra meget blødt vand, og dit hanevand er meget hårdt.
• Når en test viser en værdi, der pludselig er langt fra det sædvanlige. Find årsagen, før du handler.

I et akvarie falder pH langsomt, fordi bakterierne omdanner ammoniak til nitrat, og processen bruger karbonat. Derudover producerer fiskene CO2, som gør vandet surere. Hvis man ikke skifter vand, er KH efterhånden brugt op, og pH begynder at falde hurtigere. Det kaldes et pH-fald, og det er farligt, fordi fiskene mærker en brat ændring.

Løsningen er enkel: skift vand jævnligt. Frisk hanevand har den KH, akvariet har brug for, og hvert vandskift fylder bufferen op igen. Det er den samme regel, som holder nitrat nede og planterne sunde. Hvordan kredsløbet virker, kan du læse i guiden til kvælstofkredsløbet.

Dekoration kan også påvirke vandet. Kalksten og visse sandtyper afgiver kalk og hæver både pH og hårdhed, mens rødder og tørv kan sænke pH en smule og farve vandet brunligt. Er du i tvivl om en sten, så læg et par dråber eddike på den. Brusende kalk betyder, at den vil hæve hårdheden.

Skal du holde fisk eller rejer, der kræver blødt vand, og dit hanevand er hårdt, kan du blande hanevandet med blødt vand. Det kan være vand fra et omvendt osmose-anlæg eller destilleret vand. Det er rent vand uden mineraler, og når du blander det med hanevand, falder både GH og KH. Husk, at helt rent vand ikke har nogen puffer, så du må ikke fylde akvariet med det alene.

Fortynd gradvist og mål, hver gang du blander. Skift kun en mindre del ad gangen, og vær forsigtig med at ændre hårdheden mere end nogle få grader pr. vandskift. Hvis du er nybegynder, er det oftest klogere at vælge fisk, der passer til dit hanevand. Det sparer dig for en dyr og besværlig opgave.

Den største fejl er at skifte alt vandet på én gang med vand, der har helt andre værdier end akvariets. Hvis akvariet har stået længe uden vandskift, kan KH være brugt op og pH være faldet. Frisk hanevand med høj KH vil så give et stort hop opad, og det mærker fiskene. Skift hellere en femtedel til en fjerdedel ad gangen over flere uger, så værdierne flytter sig langsomt.

En anden fejl er at stole på ét enkelt tal fra en gammel teststrimmel. Teststrimler har en holdbarhedsdato, og fugt ødelægger dem. Gem dem tørt, og smid dem ud, når datoen er overskredet. Brug en dråbetest, hvis du er i tvivl om en måling.

Til sidst: Mål ikke lige efter, at du har tilsat noget. Vandbehandler, planteføde og medicin kan påvirke målingerne i et par timer. Vent til næste dag, og mål på samme tid, som du plejer.

• Mål pH, GH og KH, når du starter, og derefter en gang imellem. Du behøver ikke gøre det hver uge, hvis fiskene trives.
• KH er puffer. Lav KH giver pH-fald, høj KH giver stabil pH.
• Skift vand jævnligt, så KH fyldes op og nitrat holdes nede.
• Vælg fisk efter dit vand, ikke omvendt.
• Ændr aldrig pH med mere end en lille smule ad gangen.
• Brug aldrig pH-sænker eller -hæver som den første løsning. Find først årsagen.

Hvis du er helt ny i hobbyen, så start med guiden til at sætte et nyt akvarie op, og kom tilbage hertil, når du skal vælge fisk eller forstå et testresultat.