Rejer i akvariet

De mest solgte rejer til akvarier hører til to slægter. Neocaridina, som omfatter kirsebærrejen og andre farvevarianter, er de nemmeste. De er hårdføre, tåler det meste af det danske hanevand og formerer sig villigt. Caridina, som omfatter bee-rejer og tiger-rejer, er mere krævende. De vil have blødt, surt vand og stabile forhold og er ikke for begyndere.

Amano-rejen er en tredje mulighed. Den er kendt som en effektiv algeæder, men den kan ikke yngle i ferskvand, fordi larverne kræver brakvand. Du får derfor ikke ungerne, som du får med Neocaridina.

Start med Neocaridina, hvis du er ny. De findes i mange farver, og det er nemt at få en lille koloni til at trives.

Rejer kan holdes i et lille kar på 20 til 30 liter. Det er faktisk ideelt til en koloni uden fisk. Karret skal have et filter, som ikke suger rejerne ind. Et svampefilter er godt, fordi svampen er blød og holder ungerne ude. Læs om det lille kar i guiden til nano-akvariet.

Karret skal køre ind, før rejerne kommer i. Det tager nogle uger. Rejer er følsomme over for ammoniak og nitrit, og de tåler ikke, at der er ustabile forhold. Se guiden til kvælstofkredsløbet.

Til Neocaridina er en temperatur omkring 20 til 26 grader fin, og de fleste klarer sig i almindeligt dansk hanevand. Mål dit vand og læs om hårdhed i guiden til pH og hårdhed. Hanevandet skal behandles for klor.

Rejer er hvirvelløse dyr, og de tåler kobber ekstremt dårligt. Selv små mængder kan dræbe dem. Kobber findes i nogle medicin mod fiskesygdomme, i visse planteplejemidler og i nogle algemidler. Læs altid indholdsfortegnelsen, før du bruger noget i et kar med rejer.

Det er også en god idé at være forsigtig med at tilføre medicin og kemi i det hele taget. Hvis du har både fisk og rejer og er nødt til at medicinere, så fang fiskene og behandl dem i et separat kar. Se guiden til karantæne for, hvordan et sygekar kan sættes op.

Hold hænderne rene, når du arbejder i karret. Rester af sæbe, creme og insektspray kan også skade rejerne. Skyl hænderne i rent vand først.

Rejer trives bedst, hvor der er masser af skjul og noget at gnave i. Planter, mos og rødder giver dem både mad og beskyttelse. Mos er især godt, fordi det fanger bakterier og alger, som rejerne æder, og fordi ungerne gemmer sig i det. Se, hvordan du bruger mos, i guiden til javamos, anubias og javabregne.

Rejer skifter skal, når de vokser. Efter hudskiftet er de bløde og sårbare, og de har brug for et sted at gemme sig. Skallen efterlades i vandet, og rejerne spiser den ofte. Det er normalt og ingen grund til at fjerne den.

Rejer æder biofilm, alger, nedbrudt plantemateriale og foderrester. I et velbevokset akvarie finder de en stor del af føden selv. Giv dem alligevel lidt foder, så de ikke sulter. Specialfoder til rejer, fx små pinde eller granulat, synker til bunden, hvor rejerne kan komme til.

Giv kun så meget, som rejerne kan spise på et par timer, og fjern resten. Rejer har brug for kalk til skallen, og hårdt vand giver dem det. Er dit vand meget blødt, kan en kalkkilde hjælpe. Overfodring forurener vandet hurtigere end det skader rejerne direkte, så vær sparsom.

Rejer er byttedyr. Mange fisk, især lidt større, spiser både voksne rejer og især ungerne. Kampfisk, ciklider og guldfisk er dårlige naboer. Små, fredelige fisk som mindre ris-fisk eller små pansermaller kan gå, men ungerne bliver ofte spist. Skal du have en koloni, der formerer sig, er et kar kun til rejer den sikreste løsning.

Hvis du vil blande, så giv rejerne rigeligt med skjul og mos. Se guiden til fisk, der passer sammen, og guiden til begynderfisk for fisk, der er fredelige.

Hunnerne bærer æggene under halen i flere uger, indtil ungerne klækkes. Ungerne ligner små, gennemsigtige voksne og klarer sig selv fra første dag. De gemmer sig i mos og planter, og de lever af biofilm. De er så små, at de let kan blive suget ind i et filter uden svamp, så brug en svamp over indsugningen.

En lille koloni vokser hurtigt, hvis forholdene er gode. Med tiden kan du få en stor bestand, og så kan du give nogle videre til andre akvarister eller sælge dem til en dyrehandler. Overfyldning er ikke godt for vandkvaliteten, så hold øje med antallet.

Hvis farverne bliver mere og mere almindelige, kan det skyldes, at de ikke længere er renavlede. Vil du have en bestemt farve, skal du fjerne de rejer, der ikke har den.

Rejer skifter skal, når de vokser, og det kan gå galt, hvis vandet er ustabilt. En reje, der ikke kan komme ud af den gamle skal, dør ofte. Årsagen er typisk for lidt kalk, for stor ændring i vandværdier eller forurening. Skift vand i små portioner, og hold temperaturen stabil.

Døde rejer i akvariet er et advarselstegn. Én død reje er sjældent noget, men flere på kort tid betyder, at der er noget galt. Test vandet for ammoniak og nitrit, og tjek for kobber. Lad ikke døde rejer ligge, de forurener vandet. Fjern dem hurtigt.

Rejer vil gerne have rent vand, men er ikke afhængige af kraftig strøm. Hvis vandet er stille og iltfattigt, kan en luftpumpe hjælpe. Se guiden til luftpumpe og luftsten.

Det bedste rejekar bygger du op i god tid. Indret med bund, planter, rødder og mos, og lad filteret køre i mindst fire uger, før du sætter rejerne i. I den periode vokser biofilmen, som rejerne lever af, og vandværdierne falder til ro. Test vandet, og sørg for, at ammoniak og nitrit er nul.

Start med en lille gruppe, fx ti rejer, og lad dem formere sig. Det er bedre end at fylde karret med mange fra start. Køb dem fra en butik eller en akvarist, hvor vandet ligner dit, og spørg, hvad de har været vant til. Jo mere ens vandet er, jo lettere er overgangen.

Giv dem et fast sted at gemme sig, og undgå at flytte rundt på indretningen for tit. Rejer er sky, men bliver hurtigt trygge, når karret er roligt og velindrettet. Efter en uges tid vil de som regel gå frit rundt i karret.

Husk, at rejer er små og følsomme. Hold hænderne væk fra vandet, når du har brugt cremer eller sprays, og brug redskaber, der kun er til akvariet. Så undgår du de fleste uheld.

Neocaridina findes i mange farver: rød, gul, blå, grøn, sort og orange. De vildfarvede rejer er gennemsigtige og brunlige, mens de opdrættede er stærkt farvede. Jo mere intens farven er, jo højere kvalitet kaldes rejen ofte. Farven afhænger af avl, men også af foder og vandkvalitet, og en reje, der har det godt, viser sine farver bedst.

Hvis du blander farver i samme kar, blander de sig, og afkommet bliver ofte brunligt. Vil du holde farverne rene, skal du have én farve pr. kar. Vil du bare have et levende og varieret akvarie, kan du blande dem og nyde resultatet.

Rejer er meget følsomme over for, at vandværdierne skifter hurtigt. Når du hjemtager dem, skal du vænne dem langsomt til det nye vand. Mange bruger drypmetoden: Rejerne ligger i en spand med deres eget vand, og du lader vand fra akvariet dryppe langsomt ned i spanden gennem en tynd slange, indtil vandmængden er fordoblet eller tredoblet. Så kan du hælde dem ud i akvariet med et net.

Fodr ikke den første dag, og hold lyset dæmpet. Det er normalt, at rejerne gemmer sig i de første dage. Sidst, men ikke mindst: skift vand med forsigtighed. Skift kun en lille del ad gangen, og brug vand med samme temperatur. Hvordan, står i guiden til vandskift.