Hanevand i akvariet

Dansk drikkevand er rent og kontrolleret, og det er det, de fleste akvarister bruger til både opstart og vandskift. Det er en af grundene til, at hobbyen er så udbredt herhjemme: du behøver ikke at hente vand eller købe specialvand for at komme i gang. Men drikkevand er lavet til mennesker, ikke til fisk, og der er forskelle, du skal kende.

Størstedelen af det danske drikkevand er grundvand, som typisk behandles ved luftning og filtrering. Vandværkerne tilsætter derfor ikke altid klor som fast procedure, men der kan i enkelte tilfælde være tilsat desinfektionsmiddel, f.eks. efter en forurening eller et ledningsbrud. Spørg dit vandværk eller læs vandværkets analyse, hvis du vil vide, hvad der er i dit vand. Analysen viser også hårdhed og pH.

Fiskene mærker forskellen, hvis du pludselig skifter til vand med andre værdier. Derfor er det stabile vand vigtigere end det perfekte vand. Vælg fisk, der passer til dit eget vand, hvis du kan.

Et vandplejemiddel, også kaldet vandbalsam, tilsættes det nye vand for at gøre det mere skånsomt for fiskene. De fleste produkter neutraliserer klor og kloraminer og binder tungmetaller som kobber. Nogle dækker også et beskyttende slimlag på fisken og kan binde ammoniak i en periode.

Det er derfor, vandplejemiddel er en billig forsikring. Selv om dit vand som regel ikke indeholder klor, kan små spor af tungmetaller være til stede, især hvis vandet har stået i rørene. Et vandplejemiddel dækker de risici, uden at du skal teste for hver enkelt.

Dosér efter producentens anvisning, og tilsæt middlet til det nye vand, før det kommer i akvariet, eller direkte i karret, hvis produktet er beregnet til det. Overdosér ikke. Mere er ikke bedre, og nogle produkter kan påvirke vandkvaliteten, hvis du bruger for meget.

Brug altid koldt vand fra hanen. Vandet fra varmtvandsanlægget har stået i en beholder og kan have optaget metaller fra tanken og rørene. Det må ikke gå i akvariet. Hvis du skal tempereres vandet, så bland koldt vand fra hanen i en spand, og varm det kun lidt op.

Lad hanen løbe i et par minutter, før du fylder spanden, hvis vandet har stået stille i rørene natten over. Det første vand kan have optaget kobber fra rør og ventiler. Kobber er giftigt for rejer og snegle og i større mængder også for fisk. Brug et vandplejemiddel, der binder tungmetaller, som en ekstra sikkerhed.

Hvis dit hus har nye kobberrør, så vær ekstra opmærksom. Nye rør afgiver mere metal end gamle rør, der har sat sig. Test vandet med en kobbertest, hvis du holder rejer. Se guiden til rejer for mere om rejernes krav.

Hårdheden i dansk hanevand varierer meget fra egn til egn. Nogle steder er vandet blødt, andre steder meget hårdt og kalkrigt. Hårdheden afgør, hvilke fisk der trives bedst. Platy, molly og de fleste livbærende fisk kan lide hårdt vand. Neonfisk og mange cichlider foretrækker blødere vand. Se guiden til pH og hårdhed, hvor tallene forklares.

Du kan få hårdheden at vide hos dit vandværk eller måle den med en dråbetest. Teststrimler er hurtigere, men mindre præcise. Læs om forskellen i guiden til teststrimler eller dråbetest.

Skal vandet blødgøres, kan du blande hanevand med osmosevand. Gør det gradvist, og mål hårdheden. Skift ikke mere end et par grader ad gangen. Brug aldrig blødgøringsanlæggets vand til akvariet: det er blødgjort med salt og ikke egnet til fisk og planter.

Det nye vand skal have omtrent samme temperatur som vandet i karret. Et temperaturfald på nogle få grader kan stresse fiskene og udløse sygdom, især hvis de er følsomme. Mål temperaturen med et termometer, og juster, før du hælder vandet i. Se guiden til temperatur for at kontrollere, hvad dine fisk trives i.

En enkel metode er at blande koldt og lunkent vand i en spand, indtil temperaturen passer. Test med termometeret, og hæld langsomt ud i karret, så bunden ikke hvirvles op. Brug aldrig meget varmt vand til at opvarme kar og fisk.

Undgå også pludselige, store skift i pH. Hvis dit nye vand har en helt anden pH end karret, så skift mindre mængder ad gangen, eller bland op over flere dage.

I andre lande er klor og kloramin standard i drikkevandet, og her er vandplejemiddel nødvendigt. I Danmark er det sjældnere, men det kan forekomme midlertidigt. Hvis dit vandværk annoncerer, at der er tilsat klor, så brug et middel, der er mærket til at neutralisere klor og kloramin.

Klor forsvinder, hvis vandet står i et åbent kar i et døgn, men kloramin gør ikke. Hvis du er i tvivl, så brug et vandplejemiddel og køb en klortest. Det er billigt og fortæller dig straks, om vandet er sikkert.

Hvis du har en brønd eller et privat vandværk, er det en helt anden sag. Her kan vandet indeholde jern, mangan, nitrat eller bakterier. Få det analyseret, før du bruger det til fisk.

Hanevand kan indeholde nitrat. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 milligram pr. liter, og i nogle egne ligger vandet tæt på den grænse. Fisk tåler en del, men planter og alger får næring fra det. Hvis dit hanevand i forvejen er rigt på nitrat, hjælper et vandskift mindre til at sænke niveauet i karret, end du tror.

Test hanevandet, før du fylder det i karret, og sammenlign med testen af karrets vand. Hvis hanevandet viser 20-30 mg/l nitrat, kan du ikke forvente at komme under det niveau med vandskift. Så er løsningen planter, der optager næring, og eventuelt blanding med osmosevand. Se guiden til levende planter, hvis du vil have planterne til at gøre arbejdet.

Fosfat kan også forekomme i hanevand, og det kan give alger. Test det, hvis du har problemer, og se guiden til alger for at finde årsagen.

Når du fylder et nyt kar, skal du gøre det forsigtigt. Læg en tallerken eller en plastikpose på bunden, og hæld vandet over den, så grus og planter ikke bliver skyllet væk. Fyld halvt, plant, og fyld det resterende vand på bagefter. Tilsæt vandplejemiddel til alt vandet.

Lad karret stå med filteret kørende, og test efter nogle dage. Brug vandtesten til at følge indkøringen. Der kan komme kalkbelægning og et let skumlag i starten, og det er normalt. Se guiden til opsætning for den fulde plan.

Hvis vandet er hvidt og grumset de første dage, er det som regel små luftbobler eller støv fra bunden. Lad filteret køre, og vent. Det forsvinder af sig selv, hvis du har skyllet gruset ordentligt. Er vandet stadig grumset efter en uge, så læs guiden til grumset vand.

1. Lad koldt vand løbe i et minut, hvis det har stået stille i rørene.
2. Fyld en ren spand, der kun bruges til akvariet. Brug aldrig sæbe i spanden.
3. Tilsæt vandplejemiddel efter anvisningen.
4. Juster temperaturen, så den ligner karrets.
5. Hæld det langsomt i, helst mod en plade eller din hånd, så bunden ikke hvirvles op.
6. Test vandet efter vandskiftet, hvis du er i tvivl.

Hele proceduren tager ti minutter. Gør den til en fast vane, så fiskene får samme, stabile vand hver gang. Se guiden til vandskift for at vælge mængde og rytme.

Mål pH, hårdhed (GH og KH), ammoniak, nitrit og nitrat. Det giver et godt billede af, om vandet er egnet. Måling af hanevandet i spanden viser, hvad dine fisk vil møde. Måling af karrets vand viser, hvad de allerede lever i. Forskellen mellem de to fortæller, hvor store udsving fiskene kan opleve ved et vandskift.

Gør det til en vane at teste før og efter vandskift de første måneder. Det giver dig en fornemmelse for, hvad der er normalt. Se guiden til kvælstofkredsløbet for at forstå ammoniak og nitrit.

Osmosevand er vand, der er renset for næsten alle mineraler. Det bruges, når hanevandet er for hårdt til de fisk, du har valgt. Men rent osmosevand har ingen pufferevne, og pH kan falde kraftigt. Derfor skal det blandes med hanevand eller tilsættes mineraler, før det går i karret.

Mål hårdheden, når du blander, og start med en tredjedel osmosevand. Skift gradvist, og tilvænn fiskene over flere uger. Fisk, der er opdrættet i hårdt vand, kan blive stresset af pludselig blødt vand. Se guiden til pH og hårdhed.

Osmosevand kan købes i dunke eller produceres i et lille anlæg, der sættes på hanen. Det kræver en investering, men giver kontrol. For de fleste begyndere er det ikke nødvendigt: vælg fisk, der passer til dit eget vand, og spar bekymringen.

Den mest almindelige fejl er at bruge varmt vand fra hanen. Den næste er at glemme vandplejemiddel. Den tredje er at skifte for meget vand på én gang, især i et nystartet kar.

Andre fejl er at bruge spande, der har været brugt til rengøringsmidler, eller at fylde vand direkte i karret uden at tjekke temperaturen. Små sæberester er nok til at skade fiskene. Brug en spand, der er mærket til akvariet.