Den rigtige temperatur i akvariet

De fleste fisk, der sælges til begyndere, er tropiske og trives bedst mellem 23 og 26 grader. Men der er forskel på arterne, og det betyder noget, hvis du vil blande dem. Her er de fem fisk fra guiden til nemme begynderfisk:

Platy, zebradanio og pansermalle overlapper omkring 22 til 24 grader, og derfor er det et fornuftigt valg i et blandet kar. Kinesisk neon klarer sig i stuetemperatur og passer ikke til guppyer, som vil have det varmere. Kig altid efter arternes eget interval, før du køber, og vælg dem, der har et fælles område. Guldfisk og kampfisk har helt andre behov, og dem kan du læse om i guiden til guldfisk og guiden til kampfisk.

En tommelfingerregel er cirka én watt pr. liter vand i et rum, der er opvarmet til almindelig stuetemperatur. Et kar på 54 liter skal altså have et varmelegeme på omkring 50 til 75 watt, og et kar på 100 liter har brug for omkring 100 watt. Står karret i et køligt rum, eller vil du have en højere temperatur, skal effekten op.

Der er to ting, der giver bedre sikkerhed:

• Termostat. Et varmelegeme uden termostat varmer, til det bliver slukket. Vælg et med indbygget termostat, hvor du selv indstiller graderne.
• Helt under vand. Varmelegemet må ikke ligge i luften, fordi glasset kan springe. Kontroller, at det altid er under vandet, også efter vandskift.

I større kar giver det mening at bruge to mindre varmelegemer frem for ét stort. Så er der et i reserve, hvis det ene svigter, og varmen fordeler sig bedre. Sæt dem ved filterets udløb, hvor strømmen fordeler det varme vand rundt i karret.

Et varmelegeme kan fejle uden at man ser det. Termostaten kan sidde fast i "til" og koge karret, eller den kan gå i stå og lade vandet køle ned. Derfor skal der altid være et termometer i karret. Sæt det på den modsatte side af varmelegemet, så du måler den reelle gennemsnitstemperatur og ikke varmen lige ved varmelegemet.

Læs af hver dag, når du giver foder. Lad dig ikke narre af, at termostaten viser en værdi. Det er termometeret, der fortæller sandheden. Mange ender med at have to termometre, ét på hver side, og det er ikke overdrevet i et større kar.

Placeringen af varmelegemet betyder noget for, hvor godt varmen fordeles. Sæt det tæt på filterets udløb, hvor strømmen tager det varme vand med rundt i karret. Placér det let skråt, næsten vandret, og hold det så langt nede i vandet som muligt, uden at det rører bunden. Mange varmelegemer har sugekopper, der holder dem på ruden.

Lad varmelegemet stå uden strøm i en halv time, efter at du har fyldt vand i karret, før du tænder det. Glasset skal have tid til at tilpasse sig temperaturen. Det samme gælder, når du skifter vand: Sluk, skift og tænd igen, når vandstanden er oppe. Se guiden til vandskift.

I sommerhalvåret kan temperaturen i et kar komme op over 30 grader, især hvis det står i sol eller et varmt rum. Varmt vand rummer mindre ilt, og fiskene bliver stressede. Det er farligt over tid.

Gør sådan:

1. Sluk for varmelegemet og træk stikket.
2. Tag låget af, eller åbn det på klem, så varmen kan slippe ud. Sluk for lyset eller tænd det kun et par timer.
3. Sæt en blæser, så den blæser henover vandoverfladen. Fordampning køler vandet flere grader.
4. Læg en lukket flaske med frosset vand i karret. Gør det i små trin, så temperaturen ikke falder mere end et par grader om dagen.
5. Giv mere ilt med en luftsten, og fodr mindre, da fiskenes stofskifte er højt.

Skift ikke det meste af vandet med koldt vand fra hanen. En pludselig forskel på mange grader er et chok.

Falder strømmen ud en vinterdag, falder temperaturen i vandet langsomt. De fleste kar holder sig i mange timer. Pak karret ind i et tæppe eller en isolerende måtte, hold låget på, og undgå at åbne det unødigt. Et lille kar mister varme hurtigere end et stort, så er det endnu et argument for at vælge et større kar. Se guiden til akvariets størrelse.

Står karret i et rum, som ikke opvarmes om vinteren, er et varmelegeme med stor effekt og termostat et must. En dag/nat-funktion, der sænker temperaturen en smule om natten, efterligner naturen og er skånsom for nogle arter.

I naturen er der forskel på dag og nat, og mange fisk tåler en afkøling på et par grader om natten uden problemer. Det er derfor ikke et problem, at temperaturen falder lidt, når varmelegemet slukker, og rummet køler af. Det, de ikke tåler, er pludselige ændringer og vedvarende kulde.

Står dit kar i et rum, der holder 20 til 22 grader hele året, kan du vælge arter, som trives ved den temperatur, og spare varmelegemet eller bruge et lille et med lav effekt. Kinesisk neon og zebradanio er eksempler. Står karret et sted med store svingninger, er et varmelegeme med termostat altid det sikre valg.

Tjek temperaturen, især efter et vandskift og efter ændringer i rummet, for eksempel når du tænder for varmen om efteråret. Kommer der pludselig en kuldeperiode, så sørg for, at karret ikke står mod en kold ydervæg eller tæt på en utæt dør.

Fisk tåler en afvigelse på en grad eller to bedre end en pludselig ændring. Et skifte på 4 til 5 grader på få timer kan udløse sygdom, især hvidt-prik-sygdom. Derfor skal du:

• Placere karret væk fra radiatorer, ovne og solskin.
• Skifte vand med omtrent samme temperatur som i karret. Se guiden til vandskift.
• Ændre temperaturen langsomt, højst en til to grader om dagen.
• Kontrollere termometeret ugentligt.

Er fisk begyndt at se syge ud, kan temperatur være en del af problemet. Læs guiden til syge fisk, hvis du er i tvivl.

• Termometeret viser den temperatur, arten skal have, og står på modsat side af varmelegemet.
• Varmelegemet ligger helt under vand, og ledningen har en dryppløkke.
• Karret står væk fra radiator, vindue og træk.
• Du har et reservevarmelegeme liggende, hvis det gamle svigter.
• Du ved, hvad du gør i hedebølge, og har en blæser inden for rækkevidde.