Rasboraer og danioer

Rasboraer og danioer er små fisk i karpefamilien, og de kommer fra Sydasien. De er flokfisk, fredelige og aktive, og de bruger tiden på at svømme rundt i grupper. Det gør dem velegnede til et selskabsakvarium, og mange af arterne er billige at købe og lette at holde.

Rasboraerne kommer fra Sydøstasiens rolige vandløb og skovbække, ofte med mørkt og surt vand. De er typisk rolige og foretrækker plantedækkede kar. Danioerne er mere aktive og kommer fra hurtigere vande i Indien og omegn. De kræver mere svømmeplads og er ofte mere tilpasningsdygtige over for vandværdier.

Det er ikke altid, du kan se forskel på de to grupper ud fra navnet, og artsnavnene har ændret sig gennem årene. Hold fast i de to ting, der betyder noget: flokstørrelsen og artens krav til vand og plads.

Harlekinfisk

Harlekinfisken (Trigonostigma heteromorpha) er en rolig rasbora, som bliver omkring tre-fire centimeter. Den har en kobberfarvet krop med en sort trekantet plet. Den er fredelig og passer godt i et planteakvarie, hvor den holder sig midt i vandet.

Galaksirasbora

Galaksirasboraen (Danio margaritatus, tidligere Celestichthys margaritatus) er en lille, plettet fisk på op til to-tre centimeter. Den er mindre end de fleste og har brug for rolige naboer. Den passer til nanoakvarier med mange planter.

Zebrafisk

Zebrafisken (Danio rerio) er en af hobbyens mest kendte fisk. Den bliver omkring fem centimeter, er meget aktiv og hårdfør. Det er en klassisk begynderfisk, men den er livlig og kræver et kar med plads til svømning. Den kan hoppe, så låg er et must.

Leopard- og perledanio

Leopardanioen er en variant af zebrafisken med pletter i stedet for striber. Perledanioen (Danio albolineatus) har en skinnende, perlemorsagtig krop. Begge er aktive, kræver gode svømmepladser og passer til større kar.

Rasboraer og danioer er flokfisk og skal holdes i grupper på mindst seks, helst otte til ti. Små flokke gør fiskene nervøse. Zebrafisk og andre aktive arter kan blive aggressive over for hinanden, hvis flokken er for lille, fordi de ikke kan fordele energien.

En flok på otte danioer i et kar på 54 liter er et godt udgangspunkt. En rolig flok rasboraer i samme størrelse kan også stå der. Blander du arter, skal du tænke på, at de små arter, som galaksirasboraer, bliver stresset af hurtige danioer. Hold de aktive og de rolige adskilt.

Se guiden til fisk, der passer sammen for at sætte et selskab sammen. Stort set alle disse arter kan leve sammen med rejer, snegle og pansermaller.

Danioerne er tilpasningsdygtige. Zebrafisken trives fra omkring 22 til 26 grader, og den klarer sig fint i moderat hårdt hanevand. Leopardanioen er endnu hårdførere. Harlekinfisken og galaksirasboraen foretrækker blødt, svagt surt vand og temperaturer på 23-26 grader.

Hanevandet i Danmark er ofte hårdt, og det betyder, at de mest tålsomme arter, som zebrafisk og leopard danio, er lettest at holde. Rasboraer er mere følsomme over for hårdt vand og store udsving. Se guiden til pH og hårdhed, og guiden til temperatur.

Hold temperaturen stabil. Et varmelegeme med termostat og et termometer er et minimum. Vandkvaliteten skal være god, og vandskift hver uge er en god vane. Se guiden til vandskift.

Flokfiskene har brug for åbent vand i midten og planter langs siderne og bagvæggen. Det giver dem både svømmeplads og tryghed. Mørk bund og dæmpet lys får farverne til at stå frem. Flydeplanter dæmper lyset og giver skjul til de mest sky arter.

Zebrafisk og danioer er hårdføre og tåler lidt stærkere strøm end rasboraer. Placér filterudløbet, så der er en let strøm i den ene side og stille vand i den anden. Så kan fiskene vælge. Se guiden til levende planter for planter, der gror let i selskabsakvariet.

Karret skal have låg. Især danioer kan hoppe, og en fisk, der hopper ud, bliver ikke fundet i tide. Lad der være en smal sprække, så luften kan bevæge sig, men sørg for, at fisken ikke kan slippe ud.

Rasboraer og danioer er altædende og tager gerne flager, små granulater og frosne foder. De spiser fra overfladen og midtvandet. Giv foder en til to gange om dagen i mængder, de kan spise på et par minutter. Variér med frosne myggelarver og artemia, så fiskene får bedre farver. Se guiden til foder.

Små munde betyder små bidder. Knus større flager, så de mindste arter kan spise dem. Hvis du har bundfisk, så sørg for, at der også falder foder ned til dem.

Rasboraer og danioer passer godt sammen med små tetraer, pansermaller, snegle og rejer. Undgå store, rovlystne fisk som skalarer og store cichlider. De kan æde de mindste rasboraer. Også kampfisk og guppyer med lange finner kan blive nappet af aktive danioer.

Zebrafisk kan være pågående over for langsomme og fredelige fisk. Hold dem derfor med andre hurtige fisk. Hvis du er i tvivl, så vælg én flok af en art og en rolig bundfisk, og se, hvordan det fungerer, før du føjer flere til. Se også guiden til nemme begynderfisk.

Zebrafisk og andre danioer er æglæggere. De spreder æggene i planterne og spiser dem, hvis de får lov. Vil du have yngel, skal du bruge et yngelkar med planter eller et gitter i bunden, hvor æggene falder igennem. Fjern forældrene efter æglægningen.

De fleste rasboraer er sværere at ynge, og de fleste akvarister lader dem være. De er mere interessante at se på som flok end som opdræt.

Flokfisk er mere sårbare, når de er alene. Køb hele flokken på én gang, og bed butikken om at lægge alle i samme pose, hvis den er stor nok. Hjemme lader du posen flyde i karret i femten til tyve minutter, så temperaturen udlignes. Hæld derefter en smule akvarievand i posen to-tre gange, med nogle minutters mellemrum, før fiskene slippes ud med et net.

Sluk lyset resten af dagen. Fiskene har brug for ro til at orientere sig, og de skal ikke have foder den første aften. Ser du, at flokken samler sig i et hjørne, er det normalt. Efter få dage begynder de at udforske karret.

Karret skal have kørt ind før fiskene kommer i. Hvordan du gør det, står i guiden til opsætning. Mange flokfisk dør i de første uger, fordi vandet endnu ikke er stabilt. Test for ammoniak og nitrit, og skift vand i små portioner.

Hold nye fisk i karantæne, hvis du allerede har fisk. Det er irriterende, men det er den billigste forsikring mod sygdom, du kan få. Se guiden til karantæne.

En rask flok svømmer sammen, og fiskene lægger sig ind til hinanden, når der er fare. De er mest aktive, når lyset tændes, og når de bliver fodret. Lær at kende deres normale adfærd, så du hurtigt ser, når noget er galt.

Hvis en fisk går alene og holder sig ved overfladen, kan den være syg eller mobbet. Hvis hele flokken står stille ved overfladen, mangler der ilt eller varme. Hvis fiskene piler rundt og slår mod ruden, er de stressede. Det kan skyldes lyd, lys eller et nyt dyr i karret.

Giv fiskene en fast rutine. Tænd og sluk lyset på samme tidspunkt, og fodr på samme tid. Det mindsker stress og giver dig et fast tidspunkt til at kigge efter problemer. Begræns udefrakommende forstyrrelser, som banken på glasset eller skarpt lys fra siden.

Flokfisk producerer en del affald, især hvis flokken er stor. Skift en fjerdedel af vandet hver uge, og suge bunden af. Test nitrat med en dråbetest eller teststrimler. Se guiden til teststrimler eller dråbetest.

Rengør filteret efter behov, men aldrig under hanen. Hold øje med strømmen: rasboraer trives bedst med mild strøm, danioer tåler mere. Planter bør beskæres, og døde blade fjernes, så de ikke rådner.

Kontrollér varmelegemet med et termometer, og læg mærke til, om temperaturen svinger. Fisk, der lever i et stabilt akvarium, er sjældnere syge end fisk i et kar, hvor temperaturen svinger mere end et par grader i døgnet.

Raske danioer og rasboraer svømmer i flok og tager foder i overfladen. Mister de appetitten, trækker de sig sammen, eller får de hvide prikker, er det på tide at teste vandet. Se guiden til syge fisk.

Mange sygdomme stammer fra stress. Overfyldning, dårlig vandkvalitet og aggressive naboer er de typiske årsager. Hold flokken stor nok, og hold vandet rent.