Strømsvigt i akvariet

I et almindeligt akvarium kører filter, varmelegeme og ofte en luftpumpe døgnet rundt. Går strømmen, stopper alt tre. Vandet bevæger sig ikke længere, det tilføres ikke ilt, og varmen falder langsomt. Hver af de tre ting har sin egen tidsplan, og den afhænger af karrets størrelse, antallet af fisk og temperaturen i rummet.

Lyset er mindst vigtigt. Planter og fisk klarer sig fint i mørke i flere timer. Det farlige er ilten og bakterierne. Når filteret står stille, strømmer der ikke længere iltet vand gennem svampene. Bakterierne, som omdanner ammoniak, bruger ilt, og når iltningen stopper, begynder de at dø. Samtidig fortsætter fiskene med at udskille ammoniak.

Et stort kar med få fisk klarer sig længe. Et lille kar med mange fisk får problemer hurtigt. Det betyder ikke, at du skal gå i panik, men du skal handle, hvis det varer mere end et par timer.

Der findes ikke et enkelt tal, der gælder alle kar. De fleste fisk klarer sig uden filter og luftpumpe i nogle timer, især i et stort kar, hvor vandet indeholder meget opløst ilt. Det vandmiljø, fiskene lever i, er normalt mættet med ilt, og det er nok til, at de kan trække vejret i et stykke tid, når de ikke har for mange kammerater.

Fisk som guramier og kampfisk, der kan trække luft, klarer sig bedre. Aktive fisk som danioer og fisk fra strømmende vand har større iltbehov. Rejer og snegle er også følsomme. Varmt vand indeholder mindre ilt end koldt, så en sommerdag er værre end en vinterdag.

Hold øje med fiskene. Hvis de samles ved overfladen og snapper efter luft, mangler de ilt. Så skal du handle, uanset hvor længe strømmen har været væk.

1. Sluk lyset og gør rummet roligt. Mindre aktivitet betyder mindre iltforbrug.
2. Fodr ikke fiskene. Mad giver affald og belaster vandet.
3. Åbn låget en smule, så luften kan nå vandet, hvis rummet er varmt nok.
4. Brug en batteridrevet luftpumpe, hvis du har en. Den giver ilt til vandet i flere timer. Se guiden til luftpumpe.
5. Dæk karret med et tæppe eller en rulle bobleplast, hvis det er koldt, så varmen holdes inde.
6. Rør ikke ved filteret. Lad svampene blive i vandet.
7. Rør forsigtigt i vandet med en ren kop eller et net, hvis du ikke har nogen luftpumpe. Det blander vandet og tilfører lidt ilt. Gør det ikke så kraftigt, at fiskene bliver stressede.

Det vigtigste er at undgå panik. Fiskene er mere hårdføre, end du tror. Stress og forkert handling gør mere skade end en kort strømafbrydelse.

Vand holder på varmen. Et stort kar mister kun nogle få grader over mange timer, især hvis rummet er lunt. Et lille kar med lav vandmængde køler hurtigere. Vinterdage i et koldt rum kan gøre en forskel.

For at holde varmen kan du dække forside og sider med tæpper eller en gammel dyne. Du kan også sætte en flaske med varmt vand i karret, men kun hvis flasken er ren, tæt og ikke giver temperatursvingninger på mere end et par grader. Et termometer viser, hvor langt temperaturen er faldet. Se guiden til temperatur.

Mange tropiske fisk klarer et kortvarigt fald i temperaturen, men de bliver sløve og mere modtagelige for sygdom, jo længere og koldere det varer. Når strømmen vender tilbage, skal temperaturen stige langsomt, ikke på en time.

Efter et strømsvigt på mere end nogle få timer kan bakterierne i filteret være dræbt eller svækket. Hvis det er sket, stiger ammoniak og nitrit i karret, og fiskene kan blive syge. Det er derfor, vandtesten er vigtig.

Når strømmen kommer tilbage, skal du ikke tænde filteret, hvis det har stået uden vand i længere tid. Hvis svampene lugter af rådne æg, er bakterierne døde og har dannet svovlbrinte. Skyl svampene i akvarievand og lad filteret køre. Det kan have brug for flere ugers genopbygning. Test vandet dagligt, og skift vand, hvis ammoniak eller nitrit stiger. Se guiden til kvælstofkredsløbet.

En bakteriekultur på flaske kan hjælpe med at genetablere de døde bakterier. Brug den efter anvisningen. Fodr sparsomt i en uge eller to, indtil vandet er stabilt igen.

Når strømmen er tilbage, så kontroller, at alt kører: filter, varmelegeme, lys og luftpumpe. Lyt efter filteret. Hvis det larmer eller ikke starter, kan der være luft i systemet. Tip filteret, eller åbn en ventil for at slippe luften ud.

Test vandet for ammoniak og nitrit. Skift en tredjedel af vandet, hvis du ser forhøjede værdier. Hold temperaturen under observation, og juster langsomt. Fodr kun lidt den første dag.

Se på fiskene i de næste dage. Hvis de har det dårligt, så følg førstehjælpsguiden til syge fisk. Tegn på problemer kan komme dage efter, når stoffer ophober sig.

Hvis strømmen er væk i mange timer, begynder vandet at blive dårligt, og du er nødt til at gøre mere. Hvis du har en batteridrevet luftpumpe, så brug den hele tiden og skift batterierne, når de er brugt op. Hvis du ikke har en, så skift en femtedel af vandet hver fjerde til sjette time med friskt, temperaret vand, og hæld det fra en vis højde, så det tager ilt til sig.

Skift altid til vand med samme temperatur. Det er bedre at skifte lidt ofte end meget på én gang. Vandplejemidlet skal i, som altid. Se guiden til vandskift for den praktiske fremgangsmåde.

Flyt om nødvendigt de mest følsomme fisk til en spand med iltet vand. En stor spand med et par fisk har mere ilt pr. fisk end et overfyldt kar, og du kan lufte vandet ved at hælde det frem og tilbage mellem to spande. Det er en nødløsning, men den virker.

Hvis udfaldet ser ud til at vare længe, så kontakt netselskabet for at få en vurdering. Hav en plan for, hvem der kan passe fiskene, hvis du ikke er hjemme.

En batteridrevet luftpumpe er den enkleste nødløsning. Den består af en lille motor, en luftslange og en luftsten. Pumpen trykker luft ned i vandet, hvor boblerne bevæger vandet og giver ilt.

Test pumpen, før du har brug for den. Sæt friske batterier i, og tænd den i en spand med vand. Se, hvor længe den holder. Hav reservebatterier liggende, og skift dem hvert halve år, så de ikke lækker. Se guiden til luftpumpe og luftsten for at vælge udstyr.

Placer luftstenen midt i karret, ikke i et hjørne. Justér luftmængden, så vandet bevæger sig let. For kraftig bobling stresser fiskene og kan tage ilt ud af vandet igen.

Rejer og snegle er mere følsomme end fisk. De bruger ilt, og de reagerer hurtigt på ændringer i vandet. I kar med mange rejer skal du handle hurtigere. Luft karret, og undgå at tilføje noget, der ændrer vandværdierne. Se guiden til rejer.

Små nano-kar køler hurtigere og har mindre ilt. Her er hjælp nødvendig tidligere. Planter producerer ilt i lys, men tager det igen i mørke, så en tæt beplantning kan give iltmangel om natten. I et strømsvigt om aftenen er planterne ikke til hjælp.

Hold øje med de svageste dyr. Hvis du ser, at rejerne klatrer op af planterne, eller at sneglene kravler op over vandet, mangler der ilt.

• Køb en batteridrevet luftpumpe med luftsten. Den koster ikke meget og redder fiskene, hvis strømmen går i lang tid.
• Hav ekstra batterier liggende, og test pumpen en gang i halvåret.
• Notér, hvor lang tid filteret har stået stille, når det sker, så du kan vurdere skaden.
• Hav et termometer i karret, så du ved, hvad temperaturen er.
• Overvej en uafbrydelig strømforsyning (UPS) til filteret, hvis du bor et sted med hyppige udfald.
• Hav bakteriekultur på lager.

Et strømsvigt i flere timer er sjældent i Danmark, men det sker, især ved storm eller i sommerhuse. Hvis du har dyre eller følsomme fisk, er det en billig forsikring at have en nødløsning.

Om sommeren er varmt vand lig med lidt ilt. Et strømsvigt på en varm dag kan være farligere end et på en kold dag, fordi fiskene bruger mere ilt, og vandet rummer mindre. Åbn låget, flyt karret væk fra solen og bevæg vandet. Se også guiden til akvariet i varmen.

Om vinteren er kulden problemet. Karret mister varme, og fiskene bliver sløve. Isolér, og hold rummet så varmt som muligt. Tropiske fisk klarer et kortvarigt fald, men længere tid i kulde er risikabelt.