Skalarer i akvarie

Skalaren (Pterophyllum scalare) er en cichlide fra Sydamerikas Amazonas-område. Den har en høj, trekantet og sammentrykt krop og lange, flagrende finner, som gør den let at kende. Den bevæger sig langsomt og elegant gennem planterne, hvor den i naturen lever i langsomt strømmende vand mellem rødder og vegetation.

Den opdrættede skalar findes i mange farvevarianter: sølv, sort, marmoreret, guld, slør og meget mere. Vælger du en fisk med lange slørfinner, skal du tænke på, at de er endnu mere sårbare end den almindelige form og let kan blive nappet.

Skalaren bliver udvokset omkring femten centimeter i kroppen, men finnerne gør, at den med højde fra øverste til nederste finne kan måle 20-25 centimeter. Det er den højde, der afgør, hvor dybt akvariet skal være. Det er derfor ikke en fisk til det mindste kar.

En voksen skalar har brug for et akvarium, der er mindst 50 centimeter højt, ellers får den ikke plads til at svømme med oprejste finner. Længden skal være mindst 80-100 centimeter, og volumen mindst 150-200 liter til et lille par eller en gruppe. De mindste kar på 54 liter eller 60 liter er til unge fisk, men de vokser hurtigt og bliver for store.

Mange begyndere køber små skalarer og får dem til at stå i et for lille kar. Fiskene bliver stressede, vækstforstyrrede og aggressive. Planlæg derfor efter voksenstørrelsen, ikke efter den størrelse, du ser i butikken. Se guiden til størrelse på akvariet og guiden til placering, hvis du er i tvivl om vægt og underlag. Et kar på 200 liter vejer mere end 200 kilo med vand, grus og indretning.

Karret skal have låg. Skalarer hopper sjældent, men et låg holder på varmen og mindsker fordampning.

De fleste skalarer i handlen er opdrættet i mange generationer og tåler almindeligt hanevand. Ønsker du at yngle dem, vil blødere vand være en fordel. Skalarer trives i temperaturer omkring 24-28 grader, og de sætter pris på stabilitet. Se guiden til temperatur.

Filteret skal give en rolig strøm. Skalarerne er langsomme svømmere med lange finner, og kraftig strøm stresser dem. Et udvendigt filter med et bredt udløb eller et svampefilter er velegnet. Vælg et filter, der er dimensioneret til karret, og rengør det regelmæssigt. Se guiden til filtervedligehold.

Skalarer producerer en del affald, især når de vokser. Skift en fjerdedel af vandet hver uge. Se guiden til vandskift og test nitrat jævnligt. Højt nitrat svækker immunforsvaret og kan give finneråd.

Skalarer vokser op mellem lodrette rødder og høje planter i naturen. I akvariet skal du give dem det samme: høje planter som amazonsværd og vallisneria, og rødder, der rager op fra bunden. Rødderne skal stå, så fiskene kan svømme rundt om dem uden at skade finnerne. Brug glatte materialer.

Dæmp lyset med flydeplanter. Skalaren er en fisk fra dunkle vande, og den bliver nervøs i stærkt lys. Se guiden til lys for timer og styrke.

Bunden kan være sand eller fint grus. Skalarer spiser ikke af bunden i samme grad som andre cichlider, så bunden er ikke afgørende. Mørk bund får de sølvfarvede fisk til at skinne.

I et højt kar er varmelegemet vigtigt at placere rigtigt. Sæt det lavt, ved siden af filterets udløb, så varmen fordeles. Et kar på 200 liter kræver en kraftigere varmer end et lille, og termostaten skal være pålidelig. Et ekstra termometer i den modsatte ende af karret fortæller, om varmen er jævnt fordelt.

Lyset skal nå ned til bunden, hvis du har planter, men det må ikke blive for stærkt øverst. Et let dæmpet lys, flydeplanter og en timer er en god kombination. Skalaren bliver stresset af pludseligt lys; hvis du tænder det om morgenen, så lad rumbelysningen være tændt først. Strømforbruget til et større kar er værd at regne på. Se guiden til strømforbrug.

Højt kar betyder også højere vandtryk på glasset. Sørg for, at karret står på et jævnt, kraftigt underlag, og at glasset er dimensioneret til højden. Se guiden til placering for tjekpunkter.

Skalaren er en cichlide, og den har rovfiskens instinkter. Voksne skalarer æder små fisk, der kan passe i munden. Neonfisk og andre små tetraer bliver tit spist, når skalaren er blevet stor. Vælg derfor større tetraer, pansermaller, rasboraer i voksen størrelse og rolige bundfisk. Se guiden til fisk, der passer sammen.

Omvendt kan skalarer blive nappet af fisk, der kan lide finner, som visse barber. Undgå hurtige, aktive fisk, der jager. Guppyer og kampfisk er heller ikke gode naboer: de har lange finner, og skalaren kan se dem som mad eller konkurrenter.

Hold flere skalarer sammen, hvis der er plads. En gruppe på fem-seks unge skalarer finder selv sammen i par. Parrene bliver territoriale og kan jage de andre. Så skal der være plads og mange skjul.

Skalarer er altædende, men de foretrækker kød. Giv dem flager og granulat af god kvalitet, og suppler med frosne myggelarver og artemia. Fodr to gange om dagen, og fjern rester. Unge skalarer vokser hurtigt og kan fodres oftere.

Skalarer er langsomme til at æde. Hurtigere fisk i karret kan tage maden fra dem. Fodr fra flere steder, eller brug synkende foder, hvis du har bundfisk. Se guiden til foder for at planlægge mængden.

Skalarerne lægger æg på et blad eller en flad sten, som de først har renset. Begge forældre vogter dem. Nogle par spiser æggene, især hvis de er unge eller stressede. Vil du have yngel, skal du have et separat kar og være parat til at fodre de små unger med fint foder.

Mange akvarister lader det være. Det kræver tid, plads og planlægning, og ungerne kræver nyklækkede artemia. Det er ikke noget, du starter på uden at kende reglerne.

Skalarer sælges ofte som små fisk på to-tre centimeter. På et halvt år kan de være tre gange så store. Det betyder, at et kar, der er stort nok til ungerne, hurtigt bliver for småt. Planlæg derfor karret til voksenstørrelse fra starten, eller vær klar til at flytte fiskene til et større kar.

Unge skalarer bør fodres oftere og med kvalitetsfoder, så de vokser jævnt. Hvis nogle vokser meget langsommere end andre, kan det skyldes dominans i flokken eller dårlig vandkvalitet. Det er en grund til at skifte vand oftere og fodre i flere puljer, så de svage også får mad.

Skalarer, der vokser i for lidt plads, bliver ofte deforme, og finnerne udvikler sig skævt. Det er en irreversibel skade, og det er en af grundene til, at man ikke bør købe skalarer til et lille begynderkar.

Skalarer producerer meget affald, og et kar med et par voksne skalarer belaster filteret kraftigt. Skift en fjerdedel af vandet hver uge, og suge bunden af. Test for ammoniak, nitrit og nitrat. Se guiden til kvælstofkredsløbet, hvis dit kar er nystartet.

Rengør filteret regelmæssigt. Hvis filteret tilstoppes, falder strømmen, og iltniveauet synker. Skyl svampene i akvarievand og skift aldrig alle filtermedier på samme tid. Hold temperaturen stabil, og tjek termostaten jævnligt.

Kontrollér, at der ikke er fisk, der jagter andre hver dag. Skalarer er normalt rolige, men et par kan blive aggressivt over for resten. Hold øje med finnerne, og flyt eventuelt den forfulgte fisk.

Mange akvarister står en dag med en skalar, der er vokset ud af sit kar. Prøv først at give fisken til en butik eller en akvarieforening, der har et større kar. Slip aldrig fisk ud i naturen: det er forbudt, og tropiske arter kan ikke overleve, men de kan sprede sygdom og påvirke vandmiljøet.

Undgå situationen ved at købe i overensstemmelse med dit kar. Hvis dit kar er på 60 liter, så vælg en mindre fisk. Der er masser af arter, der passer til et lille kar og giver lige så meget glæde.

Syge skalarer holder finnerne sammenklappet, trækker sig tilbage og mister appetitten. Hvis finnerne bliver korte og trævlede, kan det være finneråd, som ofte skyldes dårligt vand. Hvis fisken får hvide prikker som salt, er det hvide pletter, også kaldet ich. Skil fisken fra, og følg førstehjælpsguiden til syge fisk.

Skalarer er følsomme over for pludselige ændringer, og stress fra et for lille kar eller aggressive naboer er en almindelig årsag. Giv dem rolige forhold og holdbare, stabile vandværdier, så undgår du de fleste problemer. Hold nye fisk i karantæne, før de kommer ind i hovedkarret. Se guiden til karantæne.