Platy, sværdbærer og molly

Platy, sværdbærer og molly hører til familien af levendefødende tandkarper. Hunnerne føder levende, svømmefærdig yngel i stedet for at lægge æg. Det er derfor, de ofte er blandt de første fisk, man ser i et akvarium: de er farverige, aktive og meget nemme at holde i live.

Platyen (Xiphophorus maculatus) er den mindste af de tre og bliver omkring fem til seks centimeter. Den findes i et utal af farver fra rød og orange til sort og blåt. Sværdbæreren (Xiphophorus hellerii) bliver lidt større, og hannen har en lang, sværdformet forlængelse på halen, som har givet fisken navn. Mollyen (Poecilia sphenops og beslægtede arter) bliver ofte syv til ti centimeter og kan være sort, hvid, orange eller plettet. Sailfin-mollyen, der er en nærtbeslægtet art med en høj, sejlformet rygfinne, bliver endnu større og har brug for et stort kar.

Platy og sværdbærer kan krydses, og de to arter findes i mange mellemformer. Molly er derimod en separat slægt og krydser ikke med dem, men de tre arter lever fint sammen.

Hannerne bruger deres tid på at frie til hunnerne. En enkelt hun i et kar med flere hanner bliver jagtet uafbrudt, mister kræfter og kan dø af stress. Tommelfingerreglen er derfor to til tre hunner pr. han. Har du kun hanner, går det som regel godt, selv om de af og til driller hinanden. Har du kun hunner, får du ikke noget yngel, med mindre en af dem allerede er drægtig, når du køber den.

Hunner og hanner er lette at kende. Hannerne har en omdannet gattefinne, som sidder bag på bugen og ligner en smal pind. Hunnerne har en normal, vifteformet finne. Hunnerne er også lidt større og rundere. Hvis du er i tvivl, så bed butikken om at sortere for dig, når du køber.

Sværdbærerhannerne kan af og til være pågående og dominerende over for andre hanner. Har du plads, er en gruppe på én han og tre hunner et fint sted at starte. Mollyhannerne er mindre aggressive, men også de kan stresse hunnerne.

Alle tre arter kommer oprindeligt fra Mellemamerika, hvor vandet ofte er hårdt og næsten neutralt til svagt alkalisk. Det passer fint til mange danske vandværker, som leverer hårdt vand. De fleste trives fint i vand, der er moderat til hårdt, og det er også derfor, de er så robuste hos mange begyndere. Se guiden til pH og hårdhed for at forstå tallene og teste dit eget vand.

Molly er den art, der sætter mest pris på hårdt vand, og den kan tåle en smule salt i vandet. De fleste akvarister har ikke brug for at tilsætte salt til hverdag, men det er en af grundene til, at mollyer klarer sig bedre i hårdt vand end i meget blødt. Platy og sværdbærer er mere tilpasningsdygtige.

Temperaturen ligger typisk mellem 22 og 26 grader. Platy og sværdbærer klarer sig godt i det lave område. Molly foretrækker lidt varmere vand. Læs mere i guiden til temperatur.

Platy og sværdbærer kan holdes i et kar fra omkring 54 liter, hvis du holder en lille flok. Sværdbærere bliver store og livlige, og de kræver et længere kar, hvor de kan svømme. Mollyer har brug for mere plads, især hvis du vælger sailfin: tænk i 100 liter eller mere til en lille gruppe. Se guiden til størrelse på første akvarie.

Akvariet bør være dækket til. Levendefødende tandkarper er ikke de værste springere, men en nervøs fisk kan finde på at ryge ud over kanten. Plant tæt, og lad også gerne flydeplanter dække en del af overfladen. Planterne giver yngel et sted at gemme sig, og de hjælper med at tage næring op af vandet.

Giv dem en fri svømmestrækning midt i karret. Platy og sværdbærer er aktive fisk, og de trives bedst, hvor der er plads til at bevæge sig.

Alle tre er altædende. Giv dem et godt flagefoder en til to gange om dagen i mængder, de kan spise på to minutter. Molly har en særlig forkærlighed for grønt og alger. Suppler med foder, der indeholder spirulina, eller blanchet salat, grønne ærter eller agurk. Den grønne kost er med til at holde fordøjelsen i gang.

Fodrer du med frosne eller levende fødedyr en gang imellem, får de bedre farver og mere energi. Overfodring er den store fare. Det giver grumset vand og alger. Se guiden til foder for at finde balancen.

Hunnerne har brug for ekstra næring, når de er drægtige. Giv dem flere små måltider frem for ét stort.

En drægtig platy eller sværdbærerhun kan føde mange unger ad gangen, i store kuld op mod 80. Drægtigheden varer ofte omkring fire til seks uger, afhængigt af temperaturen. Hunnen kan opbevare sæd og få flere kuld fra én parring, så det er ikke til at vide, hvornår der pludselig er små fisk i karret.

Voksne fisk spiser gerne yngel. Det er ikke ondskab; det er instinkt. Tætte planter, mos og flydeplanter giver ungerne en chance, og nogle klarer sig igennem uden noget særligt. Vil du redde så mange som muligt, kan du bruge en yngelkasse, som hænger i akvariet, eller et separat kar, hvor du flytter hunnen, når hun er tæt på at føde. Husk, at hunnen kan blive stresset af flytningen, så vent ikke for længe, og lad hende ikke stå alene i flere dage.

Små unger kan fodres med fint pulverfoder, knust flagefoder eller nyklækket artemia. Fodr ofte, men lidt ad gangen. Se guiden til guppyer og yngel for flere råd om kuld, tid og håndtering.

Vil du ikke have yngel, så hold kun hanner eller kun hunner. Alternativt skal du være klar til at give unger videre til butikken eller andre akvarister. Slip aldrig fisk ud i naturen.

Det mest almindelige problem er en ubalance mellem hanner og hunner. Den næste er et for lille eller nyt akvarium: levendefødende fisk er hårdføre, men de tåler ikke ammoniak, og de har brug for et kar, der har kørt ind, før de sættes i. Læs guiden til kvælstofkredsløbet, hvis du står foran en nystartet bund.

Den tredje fejl er at blande fisk, der ikke passer sammen. Sværdbærere kan nappe til langsluddede fisk, så vælg ikke kampfisk og guppyer med lange finner som kammerater. En gruppe af platy og molly sammen med nogle fredelige bundfisk fungerer til gengæld fint.

Den fjerde fejl er overfodring og for sjældent vandskift. Skift en fjerdedel af vandet hver uge, og fjern foderrester. Et rent akvarium gør fiskene sundere og mindsker problemer med sygdom.

Raske levendefødende fisk svømmer aktivt, spiser gerne og har glatte, fulde finner. Hvis finnerne klapper sammen, hvis fisken står stille ved overfladen, eller hvis du ser hvide pletter eller trævlet slim, er det tegn på stress eller sygdom. Start med at teste vandet og kontrollere temperaturen. Det næste skridt står i guiden til syge fisk.

Drægtige hunner får en mørkere plet bag på bugen, ved gattefinnen, og bugen bliver mere udspilet. Pletten bliver tydeligere, jo tættere hun er på at føde. Hun spiser ofte mindre og søger skjul de sidste dage. Det er ikke sygdom, og hun skal blot have ro, tætte planter og mulighed for at trække sig tilbage.

En fisk, der står stille nær overfladen med klappede finner og gisper, er derimod et alvorligt tegn. Skift en tredjedel af vandet, test for ammoniak og nitrit, og kontrollér temperaturen.

Levendefødende fisk er tilgivende, men de er ikke uforgængelige. Gode rutiner gør forskellen mellem fisk, der lever i fem år, og fisk, der forsvinder efter nogle måneder. Test vandet en gang om ugen i de første måneder, og skift en fjerdedel af vandet. Brug vandplejemiddel til det nye vand, og skift også efter store fodringer eller tilløb af unger.

Skyl filteret i akvarievand, aldrig under hanen, og kun når strømmen aftager. Hele rengøringen står i guiden til filtervedligehold. Fjern døde blade, og suge foderrester op fra bunden.

Hold øje med, hvordan fiskene opfører sig, når du kommer til. Raske platyer og sværdbærere svømmer frem mod glasset, når du nærmer dig, og forventer foder. Hvis de gemmer sig, kan det være tegn på, at hannerne driller for meget, eller at der mangler skjul.

Lyset skal tændes og slukkes på samme tid hver dag, otte til ti timer. Længere belysning giver alger og stress. Se guiden til lys.

Vil du have det nemmeste, så start med platy. Den er lille, fredelig og passer til de fleste kar. Vil du have noget mere livligt og er klar til et større kar, så vælg sværdbærer. Kan du lide at holde lidt flere typer og har du hårdt vand, så vælg molly. Du kan sagtens blande alle tre, hvis akvariet er stort nok, og forholdet mellem hanner og hunner er rigtigt.

Uanset art skal du købe fisk, der ser raske ud og har stået i butikken i en uge eller to. Se på finner og kropsform, og vælg ikke dem, der gemmer sig i hjørnet. Sæt dem i akvariet med forsigtighed, og lad dem vænne sig til vandet.