Udvendigt eller indvendigt filter

Når du skal vælge filter til akvariet, står du som regel mellem to typer. Det indvendige filter sidder inde i karret, ofte i et hjørne, og suger vand ind gennem en svamp. Det udvendige filter står uden for karret, normalt i skabet nedenunder, og trækker vand ud gennem en slange, filtrerer det og pumper det tilbage. Dertil kommer en tredje type, rygfilteret, som hænger på kanten af karret.

Valget afhænger af karrets størrelse, din økonomi og din tålmodighed. Der er ikke ét rigtigt svar, og begge typer kan give klart vand og sunde fisk, hvis de er dimensioneret rigtigt og vedligeholdt. Se guiden til udstyr for en samlet oversigt.

Uanset type skal filteret kunne to ting: fjerne snavs og huse bakterier. Hvor meget plads der er til svamp og biologisk medie afgør, hvor godt det klarer opgaven.

Det indvendige filter er den mest almindelige begyndervalg. Det består af en pumpe og en svamp i en lille kasse, der sidder fast på ruden med sugekopper. Det er billigt, nemt at montere, og du skal ikke bruge slanger eller skabsplads.

Fordelene er pris og enkelhed. Du kan sætte et indvendigt filter op på få minutter, og det fungerer straks. Svampen fanger snavs og huser bakterier. De fleste modeller kan justeres, så strømmen passer til fiskene. Det er et godt valg til små og mellemstore kar, især planteakvarier og kar med langsommere fisk.

Ulemperne er, at filteret fylder inde i karret og kan være synligt. Svampen er lille, så den biologiske kapacitet er begrænset. I kar med mange fisk eller store fisk kan det være for lille. Sugekopperne kan blive slappe, og pumpen larmer nogle gange. Du skal tage filteret ud af vandet for at rengøre det, og det forstyrrer fiskene.

Et indvendigt filter passer godt til kar på 20-100 liter, afhængigt af model og besætning. Vælg et filter, der er mærket til dit kars størrelse, og overvej en model med justerbar strøm.

Det udvendige filter, ofte kaldet et spandfilter eller kanisterfilter, er en tønde med flere kamre, som du fylder med medier. Det står i skabet under karret, og to slanger fører vandet ud og ind. Fordelen er plads: der er plads til meget svamp, keramikringe og eventuelt kul.

Et udvendigt filter giver en meget større biologisk kapacitet og et mere stabilt vandmiljø. Det fylder ikke i karret og lader dig skjule udstyret. Det er stille, når det er sat rigtigt op, og det er nemmere at rengøre, fordi du kan tage hele filteret ud og rengøre det i en spand. Det er det typiske valg til kar fra 100 liter og opefter, og til alle, der har mange fisk eller store fisk.

Ulemperne er pris og opsætning. Filteret koster mere, og du skal sætte slanger, hanner og ventiler rigtigt på plads. En fejl kan give utætheder. Du skal også have skabsplads, og slangerne skal føres pænt. Det tager længere tid at komme i gang, men det betaler sig i længden.

Tjek altid pakningerne, og læg filteret i en bakke, hvis det står i et skab. Se guiden til rengøring af filteret for fremgangsmåden.

Rygfilteret hænger på kanten af karret og trækker vandet op gennem et rør, filtrerer det i en kasse og lader det løbe tilbage som et vandfald. Det er let at rengøre og nemt at skifte medier i, og vandfaldet tilfører ilt. Ulempen er lyden og vandstanden: filteret kræver, at vandstanden er over en bestemt grænse.

Bundfilter og skumfilter, drevet af en luftpumpe, er andre muligheder. De bruges ofte i rejekar og nano-kar. Luftdrevne filtre er billige og stille og skaber ingen strøm. Se guiden til luftpumpe for at forstå, hvordan de fungerer.

Hvis du har et nano-kar på 20-30 liter, er et lille svampefilter ofte det bedste valg. Se guiden til nano-akvarie.

Filtre angives med en gennemstrømning i liter pr. time. En tommelfingerregel er, at hele karrets volumen bør passere gennem filteret fire til seks gange i timen. Et kar på 100 liter kræver således et filter, der kan pumpe 400-600 liter i timen. Tallet er ikke hellig, men det er en god pejling.

Husk, at tallet gælder for et rent filter uden medier. Når svampe og keramik er lagt i, falder gennemstrømningen. Vælg derfor et filter, der er lidt større end beregningen. Hvis strømmen bliver for kraftig til dine fisk, kan du regulere den eller bruge et filter med justerbar pumpe.

Langsomme fisk som kampfisk, guramier og skalarer kræver en rolig strøm. Aktive fisk som danioer kan klare mere. Se guiden til første akvarie for at planlægge størrelse.

Det indvendige filter skal rengøres oftere, fordi svampen er lille. Hver anden til fjerde uge er normalt. Det er hurtigt gjort: tag det op, skyl svampen i akvarievand, og sæt det tilbage.

Det udvendige filter rengøres sjældnere, ofte hver tredje til sjette måned, fordi det har plads til meget mere snavs. Til gengæld tager det længere tid. Du skal lukke ventilerne, tage slangerne af, rengøre kamrene og samle det hele igen. Brug en spand med akvarievand og en håndbørste. Se guiden til filtervedligehold.

Uanset type gælder det, at du aldrig skal rengøre alt på én gang, og aldrig skylle medierne i hanevand. Bakterierne er det vigtigste, du har.

Filtret kører døgnet rundt, så strømforbruget betyder noget. Et lille indvendigt filter bruger få watt. Et udvendigt filter bruger typisk lidt mere, men det afhænger af modellen. Forskellen er lille i forhold til lys og varme. Se guiden til strømforbrug for at regne på det.

Støj er mere afgørende. Et indvendigt filter kan hvine, hvis pumpen er slidt, eller hvis vandstanden er for lav. Et udvendigt filter er normalt stille, men luft i systemet kan give gurglen. Fjern luften ved at tippe filteret ved opstart.

Lyd fra filteret er en af de hyppigste grunde til, at folk slukker det, og det er en dårlig idé. Prøv at justere vandstand, udløb og slanger, før du opgiver.

Hvor filteret suger og blæser vandet ud, har stor betydning. Sæt indløbet lavt, så det suger snavs fra bunden, og udløbet højt eller på tværs af karret, så vandet bevæger sig rundt i hele kar. Pege udløbet mod forruden, så strømmen spredes, i stedet for at ramme fiskene direkte. Det giver en blødere bevægelse og forhindrer døde zoner, hvor affald samler sig.

Et udløb lige under overfladen skaber bevægelse i vandskorpen og hjælper med at få ilt ind. Det er godt for de fleste fisk, men mindre godt for guramier og kampfisk, som tager luft ved overfladen. Her kan du pege udløbet nedad eller bruge en udløbsdyse, der sprøjter vandet ud i flere retninger.

Efter opsætning skal du iagttage fiskene. Står de og kæmper mod strømmen, er den for kraftig. Står de i en klump i det mest stille hjørne, er den måske også for kraftig. Justér, til de svømmer frit. Se guiden til luftpumpe for at supplere med ilt, hvis der er behov.

Et godt filter holder i mange år. Du skal skifte, når pumpen er slidt og ikke længere flytter nok vand, når huset er sprukket, eller når det ikke længere kan dimensioneres til karret. Ofte kan du nøjes med at skifte pumpehjulet, som er en billig reservedel.

Når du får et større kar eller flere fisk, kan det være en god idé at supplere med et ekstra filter frem for at skifte det gamle. De to filtre deler arbejdet, og bakterierne i det gamle filter forsvinder ikke. Hvis du skifter, så lad det gamle køre ved siden af det nye i en måned, så bakterierne kan flytte over.

Et filter er et slidprodukt. Regn med at købe reservedele, som pakninger, pumpehjul og svampe, og læg dem til side, så du ikke står uden, når noget går i stykker.

Vælg indvendigt filter, hvis dit kar er under 100 liter, hvis du har få fisk, og hvis du vil have en enkel løsning. Vælg udvendigt filter, hvis dit kar er over 100 liter, hvis du har mange eller store fisk, eller hvis du vil have den bedste biologiske filtrering. Vælg rygfilter, hvis du vil have noget, der er nemt at vedligeholde og ikke vil have slanger.

Uanset hvad du vælger, er vedligeholdelsen det vigtigste. Et godt filter, som ikke bliver passet, er værre end et simpelt filter, der bliver passet rigtigt.

Den hyppigste fejl er at vælge et for lille filter. Den næste er at vælge et filter med for stærk strøm til fiskene. Den tredje er at rengøre filteret for grundigt. Den fjerde er at slukke for filteret i lange perioder: uden vandgennemstrømning mister bakterierne ilt og dør.

Når du vælger, så tænk på, hvordan du kommer til at bruge det. Et filter, der er svært at rengøre, bliver ikke rengjort. Vælg noget, du kan overkomme.