Flydeplanter i akvariet

Flydeplanter er planter, hvis blade og rødder hænger frit i vandet, mens de svømmer i overfladen. De er ikke plantet i bunden, så du behøver ikke at grave eller binde dem fast. De optager næring direkte fra vandet gennem rødderne og får CO2 fra luften ovenfor, så de vokser ofte hurtigt, selv uden CO2-tilsætning.

Det gør dem populære hos begyndere. Du lægger dem i vandet, og de begynder at vokse. De har samtidig en praktisk funktion: de giver skygge, og skyggen mindsker alger. Mange fisk elsker også at gemme sig under flydeplanternes rødder.

Der er en ulempe. Flydeplanter kan hurtigt dække hele overfladen og tage lyset fra planterne nedenunder. De skal derfor holdes nede. Se guiden til levende planter for at forstå, hvordan lys og planter hænger sammen.

Frøbid

Frøbid har små, runde blade, der ligner minilotus, og lange rødder, som hænger ned i vandet. Det er en rolig og pæn flydeplante. Den gror hurtigt og kan dække overfladen. Rødderne giver gode skjulesteder til yngel.

Salvinia

Salvinia-arter har små, behårede blade i par. Hårene gør bladene vandafvisende. De vokser hurtigt i varmt vand og lyse kar. Vælg arter som den almindelige Salvinia natans, men læs afsnittet om forbudte planter nedenfor.

Andemad

Andemad er de små, grønne blade, man ser på damme. De vokser ekstremt hurtigt og kan være svære at komme af med, hvis de først er kommet ind. Fisk som guldfisk spiser dem. De kan være nyttige, men de dækker hurtigt hele overfladen.

Riccia

Riccia fluitans er et flydende levermos, der danner tætte puder. Den kan også bindes fast på sten og rødder. Den er velegnet til at give skjul til rejer og yngel.

Hornblad og vandbregne

Hornblad flyder frit i vandet uden rødder og kræver ingen bunden. Det optager næring fra vandet og er hårdført. Vandbregne findes både som plantet og som flydende plante. Den flydende version har store, fjerede blade og kræver rigeligt lys.

Flydeplanter har flere fordele. De optager nitrat og fosfat, som algerne ellers ville bruge. De giver skygge, så akvariet får et blødere lys. De giver skjul til sky fisk og yngel. Og de mindsker fordampningen en smule.

For fisk, der trives i dæmpet lys, som guramier, skalarer og mange tetraer, er flydeplanter et godt tilskud. De får farverne til at stå stærkere, og fiskene bliver mindre sky. Kampfisk og guramier bruger planterne til at bygge luftbobleredder.

Til gengæld kan flydeplanter blokere for lys, og hvis du har krævende bundplanter, skal du holde dem nede. En god tommelfingerregel er, at flydeplanter må dække omkring en tredjedel til halvdelen af overfladen.

Nogle planter, der sælges til akvarier og damme, er opført på EU's liste over invasive arter, og det er forbudt at besidde, sælge og sætte dem ud i naturen. Listen omfatter blandt andre Pistia stratiotes (muslingeblomst), vandhyacint (Pontederia crassipes, tidligere Eichhornia crassipes) og Salvinia molesta. På listen findes også flere vandplanter, som Cabomba caroliniana, Lagarosiphon major og Myriophyllum aquaticum.

Hvis du har en af disse planter, skal du bortskaffe den, så den ikke kan sprede sig. Den kan ikke smides i naturen eller i vandløb. Typisk skal den i restaffaldet, når den er tørret og dræbt. Spørg din kommune eller Miljøstyrelsen, hvis du er i tvivl.

Køb derfor kun planter fra en butik, der kender reglerne, og spørg efter det latinske navn. Det er nemt at blive forvirret, når en plante sælges under et handelsnavn. Husk også at tømme akvarievand og planter i afløbet eller affaldet, ikke i åen.

Flydeplanter formerer sig hurtigt. Fjern en håndfuld hver uge, og kassér dem i husholdningsaffald, ikke i naturen. Så sikrer du, at overfladen ikke bliver helt dækket.

Hvis planterne bliver gule, mangler de næring. Flydeplanter har ikke adgang til bundgødning, så de lever af det, der er i vandet. Giv dem flydende gødning med jern, hvis de ser sultne ud. Se guiden til gødning til akvarieplanter.

Pas på med at lade blade ligge i vandet, når de rådner. Nedbrydningen binder ilt og forurener vandet. Fjern døde dele med et net.

Flydeplanter modtager lyset direkte fra oven, så de vokser bedst under stærkt lys. Under lampen kan de vokse meget hurtigt. Hvis du har bundplanter, der kræver lys, så sørg for, at flydeplanterne ikke dækker alt. Du kan holde dem på plads med et stykke luftslange, som flyder i overfladen, og som danner en ring. Se guiden til lys.

Flydeplanter kan også hjælpe, hvis du har for meget lys. De dæmper det og mindsker algevæksten. Det er en billig måde at tilpasse lyset til planterne.

Brug en timer til lampen, så planterne får en fast rytme. Otte til ti timer er passende. Mere giver alger. Se guiden til alger, hvis det går galt.

Mange fisk elsker flydeplanter. Små fisk som tetraer og rasboraer søger skjul under dem, og de bliver mindre nervøse, når de kan trække sig tilbage. Kampfisk og guramier bruger dem til at bygge reder. Yngel gemmer sig i rødderne for at undslippe voksne fisk. Se guiden til guppyer og yngel for at øge chancen for, at ungerne overlever.

Nogle fisk spiser flydeplanter. Guldfisk og store cichlider kan æde dem, og her fungerer de mere som foder end som pynt. Hvis du har planteædende fisk, kan du bruge hornblad eller andemad som supplement til kosten.

Flydeplanter trives bedst i stille vand. Hvis filterets udløb pisker overfladen, bliver bladene våde, rådner eller bliver skubbet ind i et hjørne. Ret udløbet mod glasset eller nedad, eller brug en plade af plastik, der bryder strømmen. Hvis du bruger en luftsten, så pas på, at boblerne ikke ryster planterne ned. Se guiden til luftpumpe for at tilpasse luftmængden.

Et lavt vandstand giver mere luftfugtighed og bedre vilkår for flydeplanter, især arter med behårede blade som Salvinia. Hvis karret har låg, skal der være plads til luft mellem plante og låg, ellers kan bladene brænde. Lad der være en spalte, så luften kan bevæge sig.

I små kar er flydeplanter en stor hjælp. De dæmper lyset i et kar, hvor lampen sidder tæt på vandet, og de giver rejer og yngel et sted at gemme sig. Rødderne fungerer som et plantet bælte, hvor rejerne kan græsse på biofilm. Riccia og frøbid er velegnede, fordi de ikke bliver for store.

Hold øje med overfladen. I et lille kar kan planterne dække alt på få uger, og så bliver der ingen luftudveksling. Fjern en del hver uge, og brug en plantetang eller et net. Se guiden til nano-akvarie.

Gule blade skyldes som regel mangel på næring, især jern. Prøv flydende gødning med jern, og se efter en forbedring i løbet af en uge. Brune pletter eller rådne blade kan skyldes, at planterne står for fugtigt, eller at de har fået for lidt lys. Er vandet meget hårdt, kan kalkbelægning på bladene også spille ind.

Hvis planterne smelter, kan det skyldes forskellen mellem butikkens vand og dit eget. Nye planter har brug for tid til at tilpasse sig. Fjern de døde blade, og giv dem en uge eller to.

Også snegle kan gnave på nogle flydeplanter. Hvis du ser huller, er det oftest snegle eller planteædende fisk. Se guiden til snegle.

Flydeplanter optager nitrat og fosfat direkte fra vandet, ofte hurtigere end bundplanter. Det gør dem til en billig hjælp, hvis du har højt nitrat, eller hvis algerne har taget fat. Mange akvarister bruger dem som en slags naturlig filtrering i de første måneder, mens karret finder sin balance.

De kan også hjælpe mod ammoniak, fordi de tager kvælstof op i form af ammonium. Det er en god sikkerhed i et nystartet kar. Men de erstatter ikke vandskift, og de skal fjernes jævnligt, så næringen, de har optaget, ikke bliver i karret og rådner.

Vil du følge effekten, så test nitrat før og efter, du har sat planterne i. Se guiden til teststrimler eller dråbetest.

1. Køb en lille portion fra en seriøs butik, og tjek navnet.
2. Skyl dem under koldt vand for at fjerne snegle og æg.
3. Læg dem i overfladen, og lad dem tilpasse sig.
4. Sørg for, at lyset når dem, og at overfladen ikke er for urolig.
5. Fjern overskud hver uge.

Hvis du har et filter, der skaber meget bevægelse, kan planterne blive trukket under vand. Brug en ring af luftslange eller en barriere til at holde dem i en stille zone. Eller reducer strømmen, så planterne ikke drukner.