Filtermedier i akvariefilteret

Et akvariefilter har tre opgaver: det fjerner synligt snavs, det omdanner giftigt affald til mindre skadelige stoffer, og det kan fjerne opløste stoffer fra vandet. De tre opgaver kaldes mekanisk, biologisk og kemisk filtrering. De fleste filtre kan klare alle tre, hvis du fylder dem med de rigtige materialer.

Det vigtigste af de tre er den biologiske filtrering. Bakterier, der sætter sig på overflader i filteret, omdanner ammoniak fra fiskenes affald til nitrit og siden til nitrat. Det er det, man kalder kvælstofkredsløbet, og det forklares i guiden til kvælstofkredsløbet. Uden bakterierne kan fiskene ikke leve i et lukket kar.

Filtermedierne er det materiale, vandet løber igennem. Valget af medier afgør, hvor godt filteret klarer opgaverne, og hvor ofte det skal rengøres.

Mekanisk filtrering fanger partikler som foderrester, plantedele og affald. Det gøres med svampe i forskellig porestørrelse og med filterfiber, også kaldet filtervat. Grove svampe fanger store partikler, fine svampe fanger små. Filtervat giver klart vand, men det tilstopper hurtigt.

Svampen er et godt og billigt medie. Den kan skylles og genbruges, og den fungerer både som mekanisk og biologisk filter, fordi bakterier sætter sig i porerne. Den skylles i akvarievand, ikke under hanen. Se guiden til rengøring af filteret.

Skift filtervat jævnligt, da det kan blive til en mudret propfyldning. Svampe holder længe, men skiftes, når de begynder at falde fra hinanden.

Biologisk filtrering foregår på overflader. Jo større overflade, jo flere bakterier kan der leve i filteret. Derfor bruger man porøse materialer som keramikringe, sintrede glaskugler, porøs lavasten og bioballs. De har små huller og kanaler, som øger overfladen.

Keramikringe er det mest almindelige. De er holdbare og kan bruges i mange år. Skyl dem forsigtigt i akvarievand, når de bliver snavsede, men gnub dem ikke rene. De bakterier, du fjerner, er dem, du har brug for.

Placér de biologiske medier efter den mekaniske filtrering, så vandet er fri for partikler, når det når dem. Ellers tilstopper de.

I nye filtre kan det tage flere uger, før bakterierne har slået sig ned. Du kan hjælpe processen med en bakteriekultur, som kan købes på flaske. Se guiden til opsætning for den samlede plan.

Kemisk filtrering fjerner opløste stoffer. Aktivt kul binder organiske forbindelser, medicinrester, lugt og gulfarvning. Harpiks kan binde fosfat eller nitrat. Zeolit binder ammoniak, men er hurtigt mættet.

De fleste akvarister behøver ikke kemisk filtrering til hverdag. Kul kan være nyttigt efter en medicinsk behandling for at fjerne rester, eller hvis vandet er gult af rødder. Men kul bruges op og skal skiftes efter få uger. Bliver det liggende, kan det afgive de stoffer, det har bundet.

Fjern altid kul, før du medicinerer, for ellers binder det medicinen. Det er en af de mest almindelige fejl. Se guiden til syge fisk for behandling.

Rækkefølgen i filteret er vigtig. Vandet skal først igennem det grove, så det fine. Start med grov svamp, der fanger de store partikler. Derefter kommer en fin svamp eller filtervat, så de biologiske medier. Til sidst kan du lægge kul eller harpiks, hvis du bruger dem.

Hvis du placerer biologiske medier først, tilstoppes de af snavs, og bakterierne får ikke ilt. Hvis du lægger kul først, bliver det hurtigt mættet af organiske partikler. Rækkefølgen fra groft til fint holder filteret ved lige længst.

Hvis dit filter har flere kamre, så brug dem efter producentens anvisning. Fyld ikke mere i, end der er plads til, så vandet kan strømme frit.

Svampe holder ofte i flere år. Keramikringe kan holde mange år. Det, der skal skiftes oftest, er filtervat og kul. Skift aldrig alle medier på én gang. Det fjerner for mange bakterier, og vandet kan blive giftigt. Skift højst en tredjedel ad gangen, og vent nogle uger mellem hver gang.

Hvis svampen er gået i stykker eller mister sin form, er den slidt og skal skiftes. Overvej at lægge en ny svamp ved siden af den gamle i et par uger, så bakterierne kan flytte over. Det kaldes at "pode" filteret og er en sikker måde at skifte uden at miste bakterier.

Rens filteret, når strømmen aftager, ikke efter kalenderen. Hvis vandet er klart, og strømmen er god, er der ingen grund til at røre ved det.

I et lille kar på 20-60 liter er et svampefilter ofte tilstrækkeligt. Svampen klarer både mekanisk og biologisk filtrering, og den er billig at vedligeholde. Til de fleste selskabsakvarier på 60-150 liter er et indvendigt eller udvendigt filter med både svamp og keramikringe et godt valg. Til store kar og kar med mange fisk er et udvendigt filter med flere kamre den bedste løsning, fordi du kan fylde flere medier i.

Besætningen betyder også noget. Mange fisk giver mere affald og kræver mere biologisk filtrering. Planteakvarier med få fisk kan klare sig med mindre, fordi planterne også optager næring. Se guiden til udstyr for at vælge filter efter karrets størrelse.

Overdimensionér hellere end underdimensionér. Et filter, der er et trin for stort, giver mere plads til bakterier og er mere tilgivende, hvis du overfodrer eller får mere besætning. Det kræver bare, at du regulerer strømmen til de fisk, du har.

I små kar og indvendige filtre er der sjældent plads til flere medier. Her er svampen den vigtigste. Vælg en svamp med den rette porestørrelse, og skift den ikke for ofte. Hvis filteret kommer med en kulpatron, kan du fjerne den og erstatte den med en ekstra svamp. Kul har sjældent en rolle i et sundt kar.

Mange små filtre drives af luft. De arbejder stille og skånsomt og passer til nano-kar og kar med rejer. Se guiden til nano-akvarie og guiden til luftpumpe. Vær opmærksom på, at luftdrevne filtre kan give mindre mekanisk filtrering end elektriske, så rengør dem oftere.

Planter optager nitrat og fosfat, og de huser også bakterier på blade og rødder. Et tæt beplantet kar har derfor mindre brug for kemisk filtrering, og vandkvaliteten er ofte bedre. Har du mange planter, kan du nøjes med en enklere filterfyldning.

Til gengæld kan filtre med stærk strøm rive i planter og fjerne gødning fra vandet. Hvis du bruger planteføde, så vær opmærksom på, at kul og harpiks kan binde næringsstofferne. Fjern kul, når du gøder planter, ellers spilder du pengene.

Åbn filterbeholderen, og læg de forskellige medier i kamrene fra bunden og op. Start med grov svamp nederst, hvor vandet kommer ind, derefter keramikringe i midten og fin svamp eller filtervat øverst. Hvis du bruger kul, lægger du det i en netpose øverst.

Skyl alle nye medier i akvarievand eller kold vand, så støv og pulver forsvinder. Fyld filteret med vand, og tjek, at alle pakninger sidder rigtigt, før du tænder. Lad filteret køre i et par uger, før du tilføjer fisk.

Efter hver rengøring skal du kontrollere, at gummiringene ligger rent, og at slanger ikke har knæk. Et utæt filter kan sætte køkkenet under vand. Mange har glædet sig for tidligt, fordi pakningen ikke blev tjekket.

Bakteriekulturer i flaske indeholder levende bakterier, som sættes direkte i filteret eller akvariet. De kan forkorte indkøringen af et nyt kar, men de erstatter ikke tålmodighed. Tilsæt dem efter anvisningen, og lad filteret køre uden afbrydelser.

Brug også bakteriekultur efter en filterrengøring, efter medicinering eller efter strømsvigt. Det hjælper med at genetablere de bakterier, der gik tabt. Test vandet i et par uger, hvor du kontrollerer ammoniak og nitrit. Se guiden til teststrimler eller dråbetest.

Når strømmen aftager, er det tid til at rengøre. Tag en spand med akvarievand fra et vandskift, og skyl svampene ved at presse dem let sammen et par gange. Du skal ikke have dem skinnende rene; en brun, slimet overflade er bakterier, som du vil beholde. Keramikringene rystes forsigtigt i spanden, så løst snavs falder af.

Gør rengøringen i etaper. Rengør den ene del af filteret, og lad resten stå urørt til næste gang. På den måde bevarer du mest muligt af bakteriekulturen. Hvis du har mange fisk, er det klogt at rengøre lidt tidligere, før filteret er helt tilstoppet, men aldrig hele filteret på samme dag som et stort vandskift.

Notér datoen på en seddel ved akvariet. Så ved du, hvornår du sidst har rørt filteret, og du kan spotte et mønster, hvis vandet pludselig bliver dårligt.

Skyl aldrig medierne under hanen. Det fjerner bakterier, og vandet kan blive giftigt. Brug aldrig sæbe. Skift aldrig alt på én gang. Sluk aldrig for filteret i lang tid uden at tænke på bakterierne: uden vandgennemstrømning mister de ilt.

Overfyld ikke filteret. Hvis medierne ligger for tæt, kan vandet ikke strømme igennem, og der opstår døde zoner.